Klausen + Partners havde, som det formuleres i ledelsesberetningen i B2B-bureauets netop offentliggjorte årsregnskab, ”et udfordrende” 2018.

På bundlinjen står et minus på en lille halv mio. kr. mod et plus på 2,7 mio. kr. året før. Det er ensbetydende med det første underskud i bureauet i over 20 år, og det ærgrer Hans-Henrik Søndersted-Olsen, CEO og partner i Klausen + Partners.

- 2018 var en enlig svale. Vi er tilbage på sporet i 2019, hvor jeg atter forventer et overskud på niveau med dem, vi kontinuerligt har leveret gennem årene, siger Hans-Henrik Søndersted-Olsen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Vil fordoble forretningen

Han fortæller, at nedgangen i 2018 bl.a. bunder i udskudte projekter og uindfriede forventninger på kunder.

Dertil kommer, at Klausen + Partners i 2018 skiftede en hel del ud i medarbejderstaben inden for kunderådgivning, analyse samt digitale og kreative leverancer, hvilket også bidrog til at trække resultatet ned. 

- Vi har været i fuld vigør igen siden november, men det er klart, at større udskiftninger på medarbejdersiden hæmmer forretningen i en periode, siger Hans-Henrik Søndersted-Olsen, der binder sin optimisme for 2019 op på en jævn tilgang af nye kunder.

Bureauet har desuden lagt en vækststrategi frem mod 2020, hvor målsætningen lyder, at Klausen + Partners skal fordobles målt på omsætning, bundlinje og medarbejdere.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Et kreativt stærkt år

De røde tal på bundlinjen kommer i et år, hvor Klausen + Partners har gjort sig positivt bemærket ved flere kreative awaredshows.

Bureauet vandt en sølvstatuette ved Danish Digital Award, fik fire nomineringer ved Global B2B Marketing Award i London og en bronze-statuette ved DMA International ECHO Awards i USA. 

Hovedtal: Klausen & Partners A/S 

(i mio. kr.)                           2018              2017

  • Bruttofortjeneste:              15,3               19,2               
  • Driftsresultat:                     -0,6                3,6
  • Årets resultat:                    -0,5                2,75
  • Egenkapital:                        0,6                 3,8
  • Gns. antal ansatte:             23                  23