Det koreanske bilmærke KIA skød i foråret en mediebureau-pitch i gang herhjemme, og nu er den afsluttet.

Vinderen blandt de fire deltagere blev en lidt utraditionel konstellation bestående af det digitale bureau s360 og mediebureauet HILMAR & HØGSBERG, der erstatter KIA’s hidtidige samarbejdspartner Havas.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Den nye bureaukonstellation vandt, fordi den pitchede en løsning, der ”både matchede de udfordringer KIA Danmark selv ser i markedet og samtidig udfordrede brandets tilgang til markedet, målgruppen og medierne”, forklarer Kenneth Steel, Marketing Manager for KIA.

Det nye bureauvalg hænger sammen med, at KIA ønsker en ny og mere agil tilgang til mediekøbet, oplyser Kenneth Steel, og det ser Charlotte Brunskov, partner og kundeansvarlig hos HILMAR & HØGSBERG, frem til at være med til at levere:

- Vi glæder os helt vildt til et tæt samarbejde og til at være med til at udvikle og udfordre KIA helt ned på modelniveau og basere medieplanlægningen på markeds-, medie- og målgruppeindsigter, siger hun.

Om selve samarbejdsformen uddyber Kenneth Steel: 

- Sparringen er meget vigtig for os, og her er det vigtigt for os, at bureauet er tæt på vores forretning med et højt engagement og erfarne folk ved roret, der kan bidrage med nye perspektiver, siger han.

Begge bureauer opererer ud fra store data- og indsigtsbaserede systemer, men formlen på samarbejdet er ukompliceret med one point of contact.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Online og offline-styrker kombineres

Den lidt usædvanlige bureaukonstellation kom på plads på initiativ af s360, der er stærke på online marketing-fronten.

Her så man en styrke i at få dette kombineret med HILMAR & HØGSBERGs indsigtsdrevne kompetencer, der især falder inden for offline-medier.

- KIA er en super spændende og engageret kunde, der både selv udfordrer og gerne vil udfordres af deres samarbejdspartnere. Vi glæder os over at kunne lave en så stærk konstellation, der sikrer at både rådgivningen og eksekveringen er helt i top, siger Mathias Hillerup, partner i s360.

KIA’s nye samarbejde med s360 og HILMAR & HØGSBERG begynder 1. september 2019.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.