Fire herrer med mangeårig erfaring fra bl.a. danske event- og reklamebureauer står bag en ny virksomhed det danske bureaumarked ved navn HERO.

Det drejer sig om Frederik Birkbøll, Martin Thurnbull Thomsen, Morten Stevn og Mikkel Vibe, der bl.a. har erfaring fra bureauer som Agenda Group, Revolt, Eventually og PRD. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Martin Thurnbull Thomsen, der bl.a. tidligere har huseret i Agenda Group og Revolt, mener at tiden (og markedet) er moden til et rendyrket brand activation bureau. 

En disciplin, det tidligere typisk har ”været en hyldevare hos reklame- og eventbureauer”.

- Det har oftest handlet om enkeltstående lanceringsopgaver, events eller fester. I mange år har tilgangen reelt fokuseret mere på at stable et vellykket arrangement på benene end på kreativt at aktivere brandet, siger Martin Thurnbull Thomsen.

Han bakkes op af medstifteren Frederik Birkbøll, der bl.a. har erfaring fra PRD og senest Eventually, hvor han bl.a. arbejdede med brands som Microsoft, Lundbeck og SAP.

- Vores fokus er sammen med vores kunder at skabe oplevelser, der er skræddersyede til at aktivere forbrugerens sanser. Om man så kalder det brand activation eller live-marketing betyder mindre, siger han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Store brands på kundelisten

HERO er kommet ganske solidt fra start og kan skrive store virksomheder og brands som Moët Hennessy, Playstation, Schweppes og GN Group på kundelisten. 

- Det essentielle i vores tilgang til brand activation er altid den fysiske begivenhed – som ofte er koblet med en digital dimension, der udvider oplevelsen og spreder budskabet, siger Martin Thunbull Thomsen.

- Denne måde at aktivere brands og produkter på gennem live-marketing, bliver en stadig vigtig del af den jagt på interessant og engagerende content, som hele branchen og markedet efterstræber i disse år, fortsætter han.

De fire stiftere af HERO ejer hver 25 procent af det nye bureau. Morten Stevn og Mikkel Vibe fortsætter sideløbende med arbejdet i HERO sine aktiviteter i BtB-eventbureauet An Agency.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSE NYHEDER. KLIK HER.