14 danske influencer-bureauer omsatte i 2017 for over 100 millioner kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2016, konkluderes det i en ny analyse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
– Udviklingen er interessant, fordi den finder sted på platforme som for eksempel YouTube og Instagram, der står uden for det etablerede, danske annoncemarked, lyder det fra Anders Sebastian Kauffeldt, specialkonsulent fra Slots- og Kulturstyrelsen, i en pressemeddelelse.
– Samtidig står mange af de traditionelle mediers samlede annonceomsætning i øjeblikket stille eller er faldende, fortsætter han.
Analysen viser også, at beskæftigelsen i de 14 influencer-bureauer er øget fra 37 fuldtidsbeskæftigede i 1. kvartal 2016 til 76 fuldtidsbeskæftige i 2. kvartal 2018.
Ekspert: Ingen overraskelser