Produktionsselskaberne Bacon, New Land og Uitch Iscratch bragte søndag antallet af danske shortlister ved reklame-VM, Cannes Lions op på 11 i alt.

Det var de to kategorier, Film Craft og Health & Wellness, der sendte fem forskellige danske cases videre til finalen, og dermed ind i opløbssvinget i kampen om de eftertragtede løve-trofæer.

Fire af de ni shortlister går til Bacon Copenhagen: To for Velux-filmen The Indoor Generation, en for SAS-filmen The Arrivals - og en for filmen Almost Human for Carlsbergfondet.

Tre går til Uitch Iscratch, alle for Voiceless Women for organisationen New Lives.

To går til New Land, begge for Bianco-filmen The Lift.

Kendte navne i front

Fem af shortlisterne gives for instruktør-håndværket, og dermed hyldes igen en række tidligere massivt prisbelønnede danske instruktører.

For Velux-filmen drejer det sig om Martin de Thurah, for SAS-filmen er det Jeppe Rønde, for Bianco-filmen Daniel Kragh-Jacobsen, og for New Lives-filmen er det Martin Nørgaard Furze og Mette Carla Albrechtsen.

To shortlister gives for Script – den ene går til Carlsbergfondets Almost Human, hvor Jeppe Rønde, ud over at instruere også har stået for Script, og den anden går til Biancos The Lift, hvor Daniel Kragh-Jacobsen har stået for script sammen med & Co.’s Mathias Trads, Lea Flodgaard og Katrine Winblad.

Endelig gives to shortlister for Cinematography – det er de faglige og kunstneriske valg, der tages i forhold til f.eks. lyssætning, billedformat og kamerabevægelse - og her går den ene til Velux-filmen The Indoor Generation, og den anden til New Lives-filmen Voiceless Women.

Ni kategorier - 11 danske finalepladser

Med weekendens shortlister har indtil videre ni kategorier fundet deres finalister: Innovation, Glass – The Lion for Change, Titanium, Outdoor, Design, Film Craft, Health & Wellness, Pharma og Print & Publishing.

Det er blevet til følgende 11 danske shortlister:

Innovation

 – Virtue for The Genderless Voice i samarbejde med Pride Copenhagen

Glass – The Lion for Change

 - Virtue for The Genderless Voice i samarbejde med Pride Copenhagen

Health & Wellness 

- Uitch Iscratch for Voiceless Women for organisationen New Lives (Direction)

- Uitch Iscratch for Voiceless Women for organisationen New Lives (Direction)

- Uitch Iscratch for Voiceless Women for organisationen New Lives (Cinematography)

Film Craft

- Bacon Copenhagen for The Indoor Generation for Velux (Direction)

- Bacon Copenhagen for The Indoor Generation for Velux (Cinematography)

- Bacon Copenhagen for The Arrivals for SAS (Direction)

- Bacon Copenhagen for Almost Human for Carlsbergfondet (Script)

- New Land for The Lift for Bianco (Direction)

- New Land for The Lift for Bianco (Script)

Mandag offentliggøres shortlister i yderligere fem kategorier: Digtial Craft, Entertainment, Entertainment Music, Entertainment Sport og Industry Craft.

Indtail da kan du nyde de fem film, som Cannes-juryerne netop har sendt videre til finalen i henholdsvis Health & Wellness og Film Craft her.

Tre ud af de fem film har i øvrigt & Co. som kreativt bureau – men her er det altså det filmiske håndværk: Direction, script og cinematography, der har vakt juryernes interesse. 

Velux – The Indoor Generation – Bacon Cph

SAS – The Arrivals – Bacon Cph

Bianco – The Lift – New Land

Carlsbergfondet – Almost Human – trailer – Bacon Cph

New Lives – Voiceless Women - Uitch Iscratch

New Lives - Voiceless Women from Uitch Iscratch on Vimeo.