Virtue Nordic, der er VICE’s kreative bureau med hjemadresse i København, lancerede under dette års kreative tech-festival SXSW (South by Southwest) i Austin, Texas, en kønsneutral stemme, Q, i samarbejde med Copenhagen Pride og Equal AI.

Nu er Q og den tilknyttede lanceringskampagne shortlistet to gange ved dette års VM i reklame, Cannes Lions, i kategorierne Glass: The Lion for Change og i innovations-kategorien Early Stage Technology.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Vi er stolte og overvældede over den modtagelse, kampagnen har fået, siger Emil Asmussen, Creative Director i Virtue Nordic, der også kan fortælle, at Q gør sig bemærket på andre fronter end ved Cannes Lions.

- For det første blev den med det samme samlet op i pressen og var med til at skabe en global debat om emnet, siger han og henviser til, at Q ved lanceringen og efterfølgende blev omtalt i store internationale medier som BBC, The Telegraph, CNBC, The Guardian, Financial Times og Fox News.

Dertil kom, at også tech-medier som Wired og TechCrunch samt marketingfaglige medier som AdAge, Adweek, Campaign Live og It’s nice that dækkede lanceringen af den kønsneutrale stemme, som er udviklet til at skulle bruges af AI-assistenter.

Formålet med en kønsneutral stemme i den sammenhæng er at ”forhindre skadelige kønsstereotyper og undgå at bremse verdens fremgang med hensyn til opfattelsen af køn,” som parterne bag Q forklarede i forbindelse med lanceringen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Debatten om og omtalen af Q rykkede også på de sociale medier, ikke mindst Twitter, men det er en helt anden form for anerkendelse, som Emil Asmussen er særligt stolt af:

Q bliver nemlig nævnt i FN-rapporten ”I'd blush if I could”, hvor verdensorganisationen stiller skarpt på kønsproblemer inden for teknologigiganternes intelligente taleassistenter som Siri (Apple) og Alexa (Amazon), der ikke blot har kvindenavne, men også assisterer med kvindestemmer.

- Én ting er, at Q og kampagnen blev samlet op i pressen og skabte en global debat om de nuværende AI-stemmer er med til at fastholde forældede kønsstereotyper, men at en organisation som FN vil bruge vores kampagne som en del af deres research betyder jo, at vi rent faktisk ændrer noget i verden - og det er jo målet, slutter Emil Asmussen.

Du kan se en film om Genderless Voice-casen her efterfulgt af credits:

Credits:

Annoncør / kunde: Copenhagen Pride

Bureau: Virtue Northern Europe

Sound Design: Thirtysoundsgood

Produktionsselskab: VICE Productions

Digital agency: Koalition