I forrige uge lancerede Sportmaster et nyt kommercielt partnerskab med futsalholdet Sat Af Pigeons, der er en nystartet forening af folkene bag TV3-fodboldprogrammet ”Sat Af”.

Hvorfor?

- I så kommercielt præget en branche, som den vi befinder os i, ser vi en nødvendighed i at kunne skille sig ud i form af nytænkende og anderledes projekter, siger Oliver Egelund Østgaard, der er Digital Content Manager hos Sportmaster.

- Med trøjedesign og tilhørende kampagnefilm har vi skabt en rigtig stærk lancering af samarbejdet. Det er et partnerskab, vi glæder os til at udforske endnu mere i 2019, fortsætter han.

Danijel Drux, der er en folkene bag ”Sat Af”, uddyber:

- Vores programmer er typisk tiltænkt online platforme, som det bl.a. ses med ”Sat Af”, men de udspringer basalt set af kærligheden til fodbold. Den professionelle del, men også fritidsaktiviteten, iblandt venner, siger han.

- Ultimativt, søger vi at skabe et community omkring det nyopstartede hold og herigennem promovere socialt fællesskab og plads til mangfoldighed igennem sport, forsætter Danijel Drux.

Bag den nye kampagne-film står Gobsmack Productions og instruktør Stefan Pflug. Om filmens udtryk fortæller han:

- Målet var at lave et urbant udtryk, hvor vi læner os op af hiphop-kulturen og tale i et formsprog, som de unge synes er fedt, siger han.

Se filmen her efterfulgt af credits: 

Credits:

  • Instruktør: Stefan Pflug
  • DOP: Rasmus Hasle
  • Client Producer: Emma Joe Schibbye
  • Client creatives: Danijel Drux, Oliver Østgaard, Daniel Flamgaard
  • Editor: Andreas Holmberg
  • Original Score: Emil Degner
  • Colorist: Nina Boriri