Den danske AdTech-virksomhed Adform, der har hovedkontor i Danmark og 25 andre kontorer verden over, skifter CEO.

Ny på posten er Troels Philip Jensen, der afløser Gustav Melletin, som var med til at stifte Adform for 18 år siden. Medstifteren fortsætter i ”en aktiv rolle i virksomhedens strategiske arbejde”.

Det fremgår af en pressemeddelesen fra Adform, der 26. marts meldte ud, at medarbejdere som følge af coronakrisen går 20 procent ned i tid og løn.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Tid til at skifte kaptajn

Troels Philip Jensen kommer til Adform med en international ledelseskarriere bag sig, ligesom han i 17 år var en del af den danske IT-virksomhed SimCorp.

Gustav Mellentin siger i meddelelsen, at Troels Philip Jensen ”er den helt rette” til jobbet som ny CEO for Adform, der siden etableringen er gået fra at bestå af tre mænd i et kælderlokale på Nørrebro til at være en global virksomhed med godt 650 medarbejdere fordelt på kontorer verden over.

Gustav Mellentin fortsætter:

- Jeg har nydt hvert øjeblik, men nu er det rette øjeblik at give stafetten videre og skifte kaptajn i Adform. Jeg er sikker på, at Troels Philip Jensen har de rigtige kompetencer til at sikre Adforms fortsatte vækst og succes, og jeg glæder mig personligt til at være en del af rejsen fremover som en del af vores fantastiske ledelsesteam.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Store forventninger

Troels Philip Jensens vigtigste opgave bliver ”at styrke Adforms internationale position som en ledende uafhængig leverandør af adtech-software og drive den kommercielle udvikling af Adform”, fremgår det af meddelelsen, hvori Torben Munch, bestyrelsesformand i Adform, giver Troels Philip Jensen følgende skudsmål:

- Adform er på vej ind i en ny epoke som global markedsledende indenfor kategorien ”IAP” Integrated Advertising Platform. Her er vi overbeviste om, at Troels Philip Jensen er den helt rette mand i spidsen med sine stærke globale ledelsesegenskaber, sin imponerende track record, samt hans evne til at eksekvere internationale vækststrategier med fokus på salg og kundetilfredshed.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Ny CEO: Vil gå ydmygt til værks

Hovedpersonen selv glæder sig til at løse den nye opgave:

- Jeg har set frem til at starte som direktør i Adform. Jeg vil gå meget ydmygt til værks og bruge den første tid på at lære mine nye kolleger, organisationen og kunderne at kende, siger han i meddelelsen.

Ifølge seneste regnskab kom Adform A/S, der ejer Adform-selskaberne rundt omkring i verden, ud af 2018 med et underskud på cirka 13 millioner euro ud af en omsætning 67 millioner euro, hvilket var en fremgang på godt 14 procent i forhold til 2017.

Troels Philip Jensen tiltrådte som ny CEO for Adform 1. april 2020.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.