Efter 3,5 års konstant pendling mellem København og Aarhus ønsker Anne Glad at prioritere sit liv anderledes.

Derfor stopper hun som strategisk direktør hos Envision.

– Jeg er ganske enkelt slidt op og har lyst til en mindre hektisk hverdag, siger Anne Glad.

– Derfor overtager Mona Juul (adm. direktør i envision, red.) mine opgaver som strategisk direktør, mens jeg fortsætter som konsulent, forbrugerekspert, og fortsat arbejder med indsigt og analyser, fortsætter hun.

Så din beslutning er helt udramatisk?

– I den grad. Jeg har været så glad for at arbejde sammen med dygtige kolleger i Envision, men det er selve pendlingen i 3,5 år med direktør-rollen på toppen af mine andre opgaver, der har tæret på kræfterne. er ikke ude efter et nyt job?

– Overhovedet ikke. Jeg skruer lidt op for foredrag og skribentvirksomhed samtidig med, at jeg stadig laver tv for DR. Og så har jeg jo fortsat mine forbruger-analyser i Envision-regi, så jeg kommer ikke til at kede mig, slutter Anne Glad.