Christian Birk er ny Executive Vice President for Marketing, Digital & Customer Experience i den børsnoterede Struer-virksomhed Bang & Olufsen (B&O).

Udnævnelsen sker samtidig med, at John Mollanger, Executive Vice President og chef for Brand & Markets, forlader B&O på grund af ”ændringer i selskabets organisationsstruktur”, som det formuleres i en børsmeddelelse.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- John Mollanger har ikke kunnet se sig selv i den nye struktur og i en ny rolle, og han forlader derfor Bang & Olufsen. Jeg vil gerne sige tak til John for hans indsats, lyder det i meddelelsen fra Kristian Teär, der tiltrådte som ny CEO for B&O i oktober 2019.

John Mollanger blev hentet til B&O som CEO for det nu sløjfede B&O PLAY-brand i april 2017. Han kom til Struer-virksomheden fra en stilling som Chief Product & Marketing Officer hos Benetton Group.

Pia Kleist, der blev udnævnt til øverste marketingansvarlige for B&O i februar 2019 med titlen Vice President, Marketing & Partnering, forlod desuden Struer-virksomheden tidligere på året, oplyser B&O’s presseafdeling.

Dermed er Christian Birk, der hidtil har været Senior Vice President og Chief Digital Officer i den danske audio- og design-virksomhed, nu den øverste marketingansvarlige i selskabet, som han kom til i oktober 2017.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Før dette bestred han i en årrække forskellige topposter i det digitale bureau DigitasLBi i Danmark og USA, ligesom han har beklædt marketingposter hos ZYB og Vodafone tidligere i karrieren.

Her har Christian Birk blandt andet haft ”haft ansvaret for selskabets digitale transformation, online marketingsindsats og arbejdet med at forbedre kundeoplevelsen," lyder det i børsmeddelelsen.

Samtidig med forfremmelsen til Executive Vice President bliver Christian Birk en del af direktionen i B&O, der foruden marketingspidsen nu består af Kristian Teär, CEO, Nikolaj Wendelboe, EVP & finansdirektør og Snorre Kjesbu, EVP for Product Creation & Fulfilment.

Christian Birk er tiltrådt den nye stilling.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.