Boxer TV ændrer organisationen for at sætte ekstra tryk på salget.

Salgsdirektør Bjørn Cronquist udnævnes som direktør for partnersalg. Bjørn Cronquist kommer til at referere til Boxers nytiltrådte adm. direktør, Ulf Lund.

I en marketingsammenhæng er det også værd at bemærke, at den hidtidige Head of Customer Experience, Erik Andersen, forfremmes til Chief Commercial Officer og får ansvaret for alle eksisterende salgskanaler i en nyetableret afdeling ”Salg & Service”.

Under Salg & Service oprettes desuden en ny afdeling “Operational Excellence” under ledelse af Jacob Vestergaard, der udnævnes til Operational Excellence Manager. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos Viasat og tidligere hos TDC/YouSee.

I Salg & Service samles derudover ansvaret for retail og retention under Thomas Bach Rasmussen, der udnævnes til Sales & Retention Manager.

jml