Mediebureauet Vizeum har hentet Thomas Bech Salmon ind som Head of Strategy og leder af Vizeum Integrate, der er en content-enhed, som også servicerer de øvrige bureauer i Dentsu Aegis Network-gruppen.

Der er tale om en gammel kending i Vizeum-sammenhæng, da Thomas Bech Salmon forlod netop Vizeum i 2006. Siden fulgte fem et halvt år hos IUM, tre et halvt år hos Carat og senest to år hos Danske Bank.

Nu skal Thomas Bech Salmon så med sine 14 års erfaring fra bureaubranchen og kundesiden ”tilføre et strategisk perspektiv på alle kundeopgaver og løsninger samt styrke sammenhængen i de ydelser, der leveres til kunderne”, lyder det i en pressemeddelelse.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Vi har meget store ambitioner for Vizeum og Integrate, så jeg er utroligt glad for, at en erfaren og kompetent strateg som Thomas havde lyst til at komme tilbage på Vizeum-holdet. Udover solid erfaring fra bureausiden har Thomas fået to år i Danske Bank, hvor han har fået et værdifuldt indblik i bureaubranchen set fra kundesiden, siger Kristian Koch, Managing Director i Vizeum, i meddelelsen.

Selv siger Thomas Bech Salmon om sin nye rolle:

- Forbrugerne er mere medie- og reklamekritiske end nogensinde før, og derfor er forventningerne til brands og annoncører skyhøje. Vores opgave er at skabe ægte, nærværende og troværdigt indhold, der leverer de ønskede resultater for vores kunder.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Om skiftet tilbage til Vizeum, siger Vizeums nye Head of Strategy:

- Da jeg tilbage i 2017 forlod Carat og Dentsu, sagde jeg, at hvis jeg skulle på bureau igen, skulle det være her. Dentsu har i mine øjne den helt rigtige blanding af yderst kompetente folk og adgang til den nyeste teknologi på alle områder. Og så er hele ”One Company” tankegangen noget helt specielt. Selvom der er mange brands og bureauer samlet under ét tag, har vi i sidste ende én samlet bundlinje, hvilket kun styrker holdånden og samarbejdet.

Thomas Bech Salmon tiltrådte stillingen som Head of Strategy og leder af Vizeum Integrate 12. august.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.