Morten Saxnæs, tidligere digital brandingchef i TV 2 og Digital Strategisk i WDP, har fundet ny græsgange.
Han er blevet ny Head of Brand Activation & Social i &Co, der er en del af den nordiske bureaugruppe NoA.
– Vi kan mærke et stigende behov for at udfordre, hvordan man aktiverer brands på nye digitale kanaler – og hvordan content-produktion bliver kernen for succes, lyder det det bl.a. fra adm. direktør for &Co Mikael Jørgensen i en pressemeddelelse.
– Al for meget content er simpelthen for dårligt kvalitet, og det er ikke ordentligt forankret i virksomhedernes brand- og kommunikationsstrategi. Derfor virker løsningerne heller ikke tilfredsstillende. Og det vil vi gerne lave om på, fortsætter han.
Vil være best in Class
Han fortæller, at bureauet i nogen tid været på udkig efter én, der kan tilføre netop de kompetencer, og han mener, at &Co med Morten Saxnæs på holdet er godt rustet til netop den udfordring.
– Vi har en ambition og et mål om at udvikle yderligere omkring Mortens kompetencer, så vi får skabt et team, der kan hjælpe vores kunder med at blive best in class på digitale og sociale platforme, siger Mikael Jørgensen,
– Det er virkelig en fornøjelse, at Morten allerede er startet pr. 1. februar, og vi er allerede i fuld sving sammen på de første store projekter, fortsætter han.
Morten Saxnæs er også glad for det nye samarbejde.
– &Co har i de sidste mange år skabt kampagner af international klasse. Det kreative niveau har virkelig imponeret mig. At få muligheden for at arbejde sammen med inspirerende mennesker, der sætter den faglige barre højt og lægger vægt på samarbejde, er noget jeg virkelig ser frem til, siger han.
En nordisk udfordring
Morten Saxnæs bliver ansat i &Co. men kommer som alle andre ansatte i NoA familien, til at arbejde på kryds og tværs af selskaber og landegrænser.
For selv om NoA i Danmark i dag tæller tre bureauer med hver deres spidskompetencer; & Co., Great Works og BOLD, så agerer de fuldstændig som ét bureau med en fælles bundlinje.
Udover Morten Saxnæs har &Co også fået Anders Darre med ombord. Han har tidligere været ansat som producer på Uitch Iscratch, men har de senere år været selvstændig.
I den periode har han primært fungeret som personlig producer for Jan Gleie og koncentreret sig om at producere film i udlandet. Han er desuden ved at lægge sidste hånd på en lærebog om kreativitet og innovation, der skal udkomme til sommer.