Han har både vundet en Cannes-Løve for Mercedes-Benz og lavet effekter på Hollywood-produktioner som Mission: Impossible. Men hvem er han – ham Lars Bartkær?
Ja, det lyder jo som et dumt spørgsmål, men den knalddygtige dansker har efter 12 år hos Danmarks førende post-produktion og VFX-huse valgt at starte sin egen virksomhed med det besynderlige og underspillede navn: “Who´s Lars?”
Lars Bartkær har i løbet af sin lange karriere inden for film og tv samarbejdet med de mest prisvindende reklamebureauer, kryptiske kreative hjerner og anerkendte instruktører i branchen.
Han har leveret effekter og animationer til mere end 100 high-end reklamefilm, produceret længere computeranimerede episoder til tv, og han har arbejdet med nogle af verdens førende visuelle effektfirmaer, hvor han har sat sit fingeraftryk på flere Hollywood-blockbusters.
Han mener derfor, at han med sin lange erfaring og netværk af freelancere og leverandører, kan tilbyde kunderne en langt mere fleksibel produktion. Hans fokus vil nemlig i højere grad være på projektstyring og optimering af processer fremadrettet.
– Jeg mener, at tiden er kommet til at der kommer mere fokus på projektstyring og procesoptimering inden for branchen. Derfor har jeg valgt at åbne ”Who´s Lars?”, hvor kunderne får mulighed for at trække på et netværk af de bedste freelancere og leverandører, som jeg har opbygget igennem de seneste 12 år, således jeg løser den lille opgave med et lille team og en større opgave med flere folk og i samarbejde med et større studie, fortæller Lars Bartkær og tilføjer, at mulighederne er mange, men resultatet i sidste ende skal munde i den mest fleksible løsning for kunden.
En af de kunder som allerede har haft glæden af det fleksible setup er et bureau som Advance, som har givet ”Who´s Lars” en start, som han ikke har turdet drømme om.
Advance viste mig en store tillid og har allerede givet mig en større opgave fra dag èt. Opgaven indeholder alle aspekter af en VFX-produktion. Oven i det skal tilføjes, at det endda er en opgave for bureauets største globale kunde. Så jeg har næppe kunnet få en bedre start, fastslår Lars Bartkær.
Selvom jeg har et godt kendskab til Advance, er det helt sikkert et stort skulderklap og det gør mig naturligvis stolt, men giver mig også en idé om, at der er et behov for at udfordre den måde, som der produceres på i dag, slutter Lars Bartkær.
Læs mere om “Who’s Lars” her.
Gense Mercedes-Benz sølv-vinder fra Cannes Lions herunder.