Jimmy Schougaard, der hidtil har været en af de højest placerede danskere i den internationale bureaubranche, tager endnu et skridt op på karrierestigen.
Han har hidtil været Executive Director og Senior Partner hos OgilvyOne i New York.
I den forbindelse har han haft ansvaret for det strategiske arbejde i Ogilvy & Mathers customer engagement-enhed OgilvyOne.
Nu afløser han OgilvyOnes hidtidige topchef, Dimitri Maex, som ifølge Adweek forlader bureauet efter 17 år.
Heraf fremgår det også, at Jimmy Schougaard egentligt havde planer om at vende hjem til Danmark sammen med sin familie, men udnævnelsen har fået ham til at udskyde flytningen i mindst resten af indeværende år.
Før Jimmy Schougaard rejste til New York stod han i spidsen for alle Ogilvy-koncernens brands i Danmark.
jml