Det har været tre gode år som juryformand. Spændende, også hårdt arbejde, men nu har Kim Jong Andersen sat sit præg på det store digitale Award-show, der kørte på to cylindre for 3-4 år siden, og andre skal sætte den nye kurs:
– Jeg fornærmer næppe nogen ved at sige, at Danish Internet Awards i 2011 lå i respiratoren. DIA var en nødlidende patient, der fik kunstigt andedræt, men nu er patienten ikke alene rask, men i overordentlig fin form, og det er ikke længere genoptræning, der er behov for, siger Kim Jong Andersen, i det civile liv kontaktdirektør hos RelationshusetGekko.
På hvilken måde kan man sige, at patienten er blevet rask?
– DIA er gået frem på alle parametre. Flere indsendelser og deltagere, kvaliteten på vinderne er løftet, det er juryen også, og vi har taget de første skridt til at modernisere kategorierne.
Prøv at uddybe det sidste?
– Hvis det må være tilladt at drille, så var DIA alt for begejstret for de muligheder, man umiddelbart kunne se i digitaliseringen. Der var kategorier som ”Årets søgeord” og ”Årets banner.”
– Den slags var branchen begejstret for at hylde, da vi stadig gik i korte bukser. Vi har en langt større bredde i dag, og hvor vinderne dækker hele spektret, lige fra sjove ”Coin Hunter”-spil til den storslåede ONLY-kommunikation, og med plads til rene utility-apps som Mobile Pay på podiet.
– Desuden, og det er måske det vigtigste, er annoncørerne og bureaudirektørerne kommet med om bordet som andet end et alibi. Det er jo langt mere balanceret, at have CMO’er og bureauchefer med i juryen, hvor alt for mange afvikler Award-shows kun til ære for bureauernes kreative.
Tænker du på specielle juryer?
– Creative Circle er jo et klart eksempel på et Award-show, der ikke udvikler sig synderligt. Her bliver man en del af juryen, hvis man som kreativ har vundet en Award. Der er stadig kun ganske få kontaktfolk og strateger med i CCA-juryen.
– Det er næsten den værst tænkelige begrundelse for at være jurymedlem, at man kun kan komme ind, hvis man i forvejen er inde. Jeg vil nærmest kalde det for en incestuøs juryudvælgelse, hvor de kreative folder sig sammen om sig selv.
Og her over for står DIA-juryen?
– Vi vælger ikke alene jurymedlemmer på merit, men også folks reelle muligheder qua deres ledende positioner i dagligdagen til at gøre noget, der kan flytte hele branchen. Det er derfor, en marketingansvarlig er på linje med en kreativ i en DIA-jury.
– CMO’en ser mulighederne for at skubbe til udviklingen. Lidt frækt kan man sige, at bureaufolk ofte klapper hinanden på ryggen, men ude i virkeligheden er det i høj grad vores kunder, der trækker læsset, når ressourcerne skal prioriteres og fordeles.
Nu er du selv blevet træt, og derfor skal du væk, inden silken er slidt helt ned?
– Jeg føler mig bestemt ikke træt, selv om juryformandstjansen har taget mere end 100 timer årligt af min fritid. Jeg ser bare logikken i, at når et menneske har været en del af en spændende proces i tre år, som jeg har været, bør det være rettidig omhu at vige scenen for nye og måske anderledes tænkende kræfter.
Dem må Danske Medier så selv finde?
– Nej-nej, jeg smækker overhovedet ikke med døren. Og jeg har allerede indstillet tre kandidater til posten som juryformand. Det er Jacob Mouritzen, Mindshares super-talentfulde Head of Social, Pelle Martin, stifteren af SPRING/SUMMER, der er et visuelt designfænomen ud over at være digital på rygraden, og endelig Thomas Pries, den kreative guldfugl hos Konstellation.
Afgjort bedre valg end dig?
– Ha-ha, dril mig bare, jeg lægger jo selv op til det. Og måske er de bedre juryformandsvalg i 2015 end folk som mig? Min alderskategori har flyttet ganske meget i DIA-regi i 2012, 2013 og 2014, og jeg vil hverken beskyldes for at klæbe til taburetten eller bidrage til indavl.
– Vi har i tre år ryddet op, moderniseret og på mange områder professionaliseret DIA. Vi har signaleret, at kanal-diskussionen er ligegyldig, den digitaliserede kerne er både blodet og hjertet, der banker i organismen. Idéen og fortællingen er stadig det vigtigste, og vi skal munde ud med at gøre noget godt for forbrugerne og annoncørerne.
– Når det er sagt, er det jo muligt, at friske øjne ser anderledes på de næste udviklingsmuligheder. Jeg er stolt over, at have været med til at sætte DIA-scenen så langt. Nu er det på tide at vige pladsen for friske kræfter, slutter Kim Jong Andersen.