Bo Søby Kristensen, der har været i design- og kommunikationsbureauet Bysted siden år 2000 og adm. direktør siden 2007, forlader posten.
Han har ifølge en pressemeddelelse været med til at føre Bysted ind i den digitale tidsalder, men nu ser han og Bysteds bestyrelse forskelligt på udviklingen af virksomheden og den fremtidige strategi.
– Derfor fratræder Bo Søby Kristensen som adm. direktør i Bysted for at forfølge nye karrieremål, lyder det i pressemeddelelsen.
I en overgangsfase bliver den daglige ledelse overtaget af Ulla Hovgaard Ramlau og Mogens Holbøll.
Bysted indgår i Intellecta koncernen, der bl.a. også rummer Propeople.
jml