Der er sket en eksplosion i mængden af information, der strømmer fra internettet, og vil du trænge igennem til dine kunder, er du nødt til at vide præcis, hvad de gerne vil høre om – ellers er der hurtigt nogen, som stikker af med deres opmærksomhed.
Sådan siger Heidi Cohen, som har arbejdet med markedsføring i over 20 år, og i dag er President i konsulentfirmaet Riverside Marketing Strategies. Hvis du ikke kender din målgruppe, prøver dit content at tale til alle, og dermed til ingen, mener hun.
Resultatet er uspecificeret og generel information, som ingen finder brugbart og med meget lille sandsynlighed engagerer kunderne.
– Ved at skabe persona’er fjerner du gætteriet fra dine content marketing-indsatser, fordi du helt præcis, hvem dine kunder, kundeemner, influencers og slutbrugere er. Det betyder, at du kan tilpasse din markedsføring, så den imødekommer din målgruppes specifikke behov. Samtidig gør persona’er din content-produktion langt mere strømlinet og effektiv, fordi alle dine ansatte ved lige præcis, hvem de målretter deres kommunikation mod.
Undgå de uinteressante
Det lyder sikkert selvfølgeligt, men mange forbryder sig mod det indlysende i jagten på at maksimere udbyttet.
Og for at kunne skabe præcise persona’er er der en række ting, som man skal vide om målgruppen som f.eks. navn, køn, alder, bopæl, jobtitel, problemer, mål og drømme. Heidi Cohen anbefaler, at første skridt på vejen mod at indsamle den nødvendige information er at tale med ansatte i organisationen, som arbejder med salg og kundeservice.
Fordi de interagerer med kunder og kundeemner til daglig, har de en stor forståelse for deres behov og problemer. Men det er ikke nok kun at indsamle kvalitativ viden – det er også vigtigt, at benytte sig af kvantitative metoder.
– Ved at analysere dine kunders tidligere købsadfærd kan du identificere, hvad de køber og hvilken type markedsføring, der appellerer til dem. Brug også data til at fastlægge dine kunders demografi, interesser og rentabilitet, så du undgår at tiltrække kundeemner, som ikke er værdifulde for din virksomhed, siger Heidi Cohen.
Gennem kundernes øjne
Hvis virksomheder vil skabe persona’er, der gør content-strategien succesfuld, er det vigtigste imidlertid, at man ser verden gennem kundernes øjne.
– Du må aldrig se på din persona gennem et virksomhedsperspektiv, for så opnår du ikke en fuldkommen forståelse for deres reelle behov og problemer. Det er først, når du kender din målgruppes største udfordringer og problemer, informationsbehov og deres vaner i forhold til forbrug af content, at du kan skræddersy dit content.
– Men når dit content så passer præcis til, hvad din målgruppe helst vil høre om, hvordan og hvornår de vil have indholdet leveret, og på hvilke enheder de foretrækker at bruge det, er det ikke længere en tilfældighed, om du formår at påvirke dem i den retning, du ønsker, påpeger Heidi Cohen.
Call to Action
Vil du høre mere om Heidi Cohens råd til arbejdet med content marketing, kan du opleve hende på Danmarks største content marketing-konference den 25.-26. september i København.
Her vil hun bl.a. give konkrete strategier til, hvor du kan udvide din content marketing-indsats baseret på nuværende initiativer. Hendes oplæg hedder: ”How to become a content marketing rockstar and survive.”