Jakob Lykke er tiltrådt som Chief Commercial Officer hos det digitale bureau Dwarf.
Han kommer senest fra en stilling hos medieselskabet Vice, hvor han havde ansvaret for forretningsudvikling af danske og internationale kunder som Head of Vice Media Scandinavia.
Jakob Lykke har tidligere været Digital Director hos Vice, og før det har han bl.a. huseret hos Tidal, som Head of Business Development, og hos Preview Networks som adm. direktør i Danmark.
Hos Dwarf skal han være med til at styrke bureauet inden for digitale strategier, strategisk planlægning og kommunikation.
– I begyndelsen af august sluttede jeg mig til en gruppe vidunderlige nye kolleger i det danske digitale bureau Dwarf som CCO, lyder det fra ham i et LinkedIn-opslag.
– Jeg ser virkelig frem til at hjælpe Dwarf med fortsat at vækste ved at levere digitale løsninger i særklasse til såvel eksisterende som fremtidige kunder, slutter han.
jml