Nikolaj Mogensen, der i fem år har stået i spidsen for GroupM’s SEO-produkt og de senere år også har ledet bureaunetværkets performance-bureau Quisma, skifter til Search Marketing-bureauet s360.

Han bliver ny Head of SEO bureauet, som Egmont Publishing i fjor købte 40 pct. af.

- Tiden var rigtig for mig til at give stafetten videre til en ny direktør for Quisma, hvor der er bygget et stærkt hold op med masser af gode kompetencer, lyder det fra Nikolaj Mogensen i en pressemeddelelse.

- Jeg er enormt stolt af at have skabt et team på 35 mennesker i Quisma, men jeg ser s360 som det helt rigtige fremtidssikrede sted for mig.

- Jeg har kunnet mærke passionen og hjerteblodet bag solidt, digitalt marketinghåndværk, og derfor har jeg valgt at gå over til et rent digitalt performance-marketingbureau, fortsætter Nikolaj Mogensen.

s360-direktør jubler

Jakob Vedel, CEO for s360, glæder sig over nyansættelsen:

- Nikolaj befinder sig solidt i en top 3 over de mest SEO-kyndige personer i Danmark, og han kan gøre rigtig meget for vores kunders organiske synlighed. Derfor ser vi det som en fantastisk tilføjelse til vores team, siger han og slutter:

- Vi har i Nikolaj kunnet hente en person ikke kun med dyb SEO-forståelse men også med lederskab og kommunikative kompetencer.

Nikolaj Mogensen får sin daglige gang på s360’s kontor i København.