Strategi- og rådgivningsvirksomheden Hansen & Ersbøll Agenda ansætter Ulla Hovgaard Ramlau som ny COO. Hun bliver samtidig en del af ledelsen.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at Ulla Hovgaard Ramlau ”skal hjælpe Hansen & Ersbøll med at sikre fortsat udvikling og udbredelse af produkterne, men også udvikle organisationen.” 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Det oplyses, at Ulla Hovgaard Ramlau, der har ledelseserfaring fra blandt andet Bysted og Dansk Design Center, bliver ansvarlig for den daglige ledelse af medarbejdere og kundeopgaver.

Ulla Hovgaard siger i meddelelsen:

- Jeg vil gerne arbejde for en ”sag” og med et purpose - og muligheden for at gøre det i en mindre, dedikeret konsulentvirksomhed, hvor der samtidig er brug for ledelse, organisering og udvikling, matcher mine kompetencer perfekt.

Partnerne Lotte Hansen og Charlotte Ersbøll vil fortsat være en del af ledelsen, men vil fokusere mere på ”strategi og udvikling samt varetage danske og udenlandske kundeopgaver og relationer.”

Lotte Hansen kalder den nye COO ”en markant skikkelse, som en der kunne få styr på processer og sikre stærke kundeleverancer præget af høj, faglig kvalitet.” 

- Senest har Ulla stiftet For Lige Vilkår, der er en forening for forældre til handicappede børn. Det viser, hvordan hun evner at få bæredygtige problemstillinger omsat til markante agendaer og at udvikle en organisation. Det at få så stærk en kapacitet ind, er lige nu det helt rigtige for os, siger Lotte Hansen i meddelelsen. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.