I 2015 hentede finansminister Claus Hjort sin særlige rådgiver hos Radius Kommunikation i skikkelse af Lisbeth Mikkelsen.
Nu er Hjort blevet forsvarsminister, og hun vender tilbage til Radius pr. 15. marts.
– Vi glæder os til, at Lisbeth kommer tilbage. Hun har en fantastisk indsigt i både kommunikation og i politiske beslutningsprocesser og et meget stort netværk på Christiansborg og omegn. Og vi var både kede af og stolte over, at Hjort valgte hende i sin tid, siger Asbjørn Haugstrup, der er adm. direktør for Radius.
Lisbeth Mikkelsen er uddannet Cand.merc.mcm fra CBS i 2008, og udover at have arbejdet for Radius, så har hun også arbejdet en årrække som rådgiver i Michael Kristiansens firmaer samt flere forskellige positioner i Venstres pressetjeneste.
jml