Det går ufattelig godt, sagde tidligere statsminister Poul Schlüter, da Firkløverregeringen i starten af 80’erne lykkedes med at få banket renten ned fra vanvittige 22 procent til tålelige 14 procent og sætte gang i den økonomiske aktivitet.
I dag, 30 år og indtil flere regeringer og rentenedsættelser senere, vil de færreste formentlig mene, at det går ufattelig godt, men hvis man nærstuderer analysehuset Nielsens seneste forbrugertillids-analyse, er der noget, der tyder på, at det går den rigtige vej.
Forbrugertillidsindekset er fx oppe på 106 igen: Et niveau vi, med en enkelt undtagelse, skal helt tilbage til 2010 for at finde.
Nielsens måling viser desuden, at Danmark er det land i Europa, hvor færrest mener, vi er i recession: Kun 34 procent mener, vi stadig er i recession. Ved den forrige måling var tallet 46 procent.
– Og det er bestemt positivt, men det er også vigtigt at understrege, at der her er tale om en slags psykologisk temperaturmåling, som hænger meget sammen med synet på jobsikkerheden. For den enkelte husholdning er netop jobsikkerheden afgørende for, om man tror på, at også samfundets hjul kan holdes i gang, siger Rasmus Sarauw-Nielsen, der er Senior Client Executive hos Nielsen.
Han peger på, at det også er vigtigt for Danmark, at økonomien glider i Tyskland og Sverige og i resten af Europa.
– Hvis de går i stå, så går vi også i stå, og det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien har det svært i lande som fx Grækenland og Italien, men også Portugal, Frankrig, Spanien. I mange af disse lande er forbrugertilliden meget lav, og så gemmer folk pengene i madrasserne.
Men her i landet gemmer vi vel ikke pengene i madrasserne?
– Nej, ikke i bogstavelig forstand. Men hvis du ser på den del af målingen, der fortæller, hvad danskerne bruger penge på, når de faste udgifter er betalt, så kan du se, at vi stadig sparer temmelig meget op. Det er derfor, vi ikke har en BNP-vækst på 2-3 procent, eller sagt på en anden måde: Det er derfor opsvinget ikke buldrer derudaf.
En enkelt ting kan dog, ifølge Rasmus Sarauw-Nielsen, tyde på, at lyset for enden af den berømte tunnel nærmer sig lidt hurtigere, end man hidtil har troet: Der er ved at ske et skift i forbrugsmønsteret.
– Vi kan se en ret klar tendens til – og det er på tværs af dagligvarehandlen – at væksten sker i premium-segmentet. Danskerne giver med andre ord sig selv lov til at købe lidt dyrere dagligvarer end tidligere, hvor vi i en længere periode har sparet på pengene og købt billigere produkter. Det kan være en indikator på, at forbrugerne er ved at åbne lidt mere op for tegnebogen.
Du kan læse mere om Nielsens analyse i det nye nummer af bladet Markedsføring, der udkommer i denne uge.