Det prisbelønnede danske produktionsselskab Bacon har hentet endnu en international profil ind som instruktør.
Det drejer sig om svenske Tomas Mankovsky, et kendt navn på den globale reklamescene, ikke kun som instruktør, men gennem en årrække også som kreativ hos London-bureauet Fallon.
Her gjorde han sig bemærket ved at være med til at vinde over 25 priser ved award-shows som bl.a. Cannes Lions, D&AD, Clio og Epica for kampagner for brands som Sony, BBC, Cadbury og Orange.
i 2009 gik han til produktionsselskabet Blink i London, og han har gennem de seneste seks år instrueret reklamer, musikvideoer og kortfilm for brands som IKEA, Diesel, H&M, Cadbury og Nissan.
Hos Bacon, der kommer til at repræsentere Tomas i hele Skandinavien, siger PR- og salgsansvarlig Anna Sundbom:
– Vi er utrolig glade for at kunne byde Tomas velkommen til Bacon. Hans personlighed og talent er, ligesom hans forståelse for kommunikation, enestående. Og vi er allerede i gang med at se på projekter sammen.
Selv glæder hovedpersonen sig naturligt nok også til de nye muligheder:
– Bacon er det bedste produktionsselskab i Skandinavien. De har lavet nogle helt fantastiske ting, så jeg er beæret over få mulighed for at spille på samme hold. Folkene hos Bacon har kreative muskler og store hjerter, så jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Tomas Mankovsky.
Herunder kan du se et par af de reklamer, han har instrueret – for henholdsvis IKEA og E-on.
IKEA – Climber
IKEA – Climber from Bacon Production on Vimeo.
E-on – Kettle
E-ON – Kettle from Bacon Production on Vimeo.