Det er igen blevet tid til generalforsamling i Dansk Markedsføring. Og den afvikles tirsdag den 3. maj 2016 kl. 17.00-18.00 her:

Dansk Markedsføring

Nordre Fasanvej 113-115

2000 Frederiksberg

Programmet ser således ud:

Kl. 17.00: Registrering åbner.

Kl. 17.15: Velkomst v/Thomas Wahl, adm. direktør, Dansk Markedsføring.

Kl. 17.15-18.00: Ordinær generalforsamling.

Kl. 18.00: Forfriskninger.

Hvis medlemmer ønsker et forslag behandlet på generalforsamlingen, og er der forslag til valg af andre kandidater end de af bestyrelsen foreslåede, skal de være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen – jf. vedtægternes § 6.2.

Forslag skal således være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 19. april 2016. Hvert medlem har 1 stemme, og hvert medlem kan kun afgive stemme for et andet medlem ved fuldmagt – jf. vedtægternes § 6.3.

Dagsorden på dagen er: 

1) Valg af dirigent.

2) Aflæggelse af beretning fra bestyrelsen.

3) Aflæggelse af beretning fra repræsentantskabet og jubilæumsfonden.

4) Godkendelse af regnskab.

5) Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent for det kommende år.

· Bestyrelsen indstiller, at kontingent for standardmedlemsskab fastsættes til 2.195 kr. 

· Bestyrelsen indstiller, at der introduceres et online medlemsskab med reducerede medlemsfordele til 1.395 kr., hvor man som medlem ikke modtager det trykte medlemsblad, ikke har adgang til mentor ordning og den juridiske hotline. Kontingent-strukturen og baggrunden herfor vil blive uddybet på generalforsamlingen.

6) Forslag fra bestyrelsen:

· Ingen øvrige forslag fra bestyrelsen.

7) Valg af bestyrelse.

· Christian Scherfig & Bjarne Spellerberg Orfelt genopstiller til bestyrelsen.

· Pernille Wendel Mehl, CEO i Danske Lotteri Spil, der blev valgt ind på den ekstraordinære generalforsamling, genopstiller.

· Christine Jelved, Chef for Porsche Danmark, Dorte Tandrup, VP Marketing & Communication MTG TV, og Eva Lundgren, Head of Brand & Marketing Spies, opstiller til bestyrelsen.

8) Valg af repræsentantskab. Kandidater til repræsentantskabet kan ses her.

9) Valg af revisor.

10) Eventuelle medlemsforslag.

11) Eventuelt.

Læs mere her.