E-handels-specialisterne fra Immeo har netop fået ny Head of Marketing i skikkelse af Tanja Luplau.
Hun kommer til Immeo fra en stilling som marketingchef hos it-virksomheden GlobalConnect. Tidligere har hun bl.a. været Marketing Manager for PostNord Strålfors i Danmark gennem syv år.
– Tanjas erfaring med strategisk kommunikation og marketing er stor, og jeg er ikke i tvivl om, at hun vil bidrage positivt til den fremtidige positionering af Immeo i markedet for levering af digitale forretningsløsninger, siger Ivan Beltoft, der er partner inden for salg og forretningsudvikling hos Immeo.
Det bliver en af Tanjas Luplas strategiske opgaver at skabe en synlig sammenhæng mellem forretning og konsulenterne, og at være med til at forme den fremtidige strategi.
– Jeg er både glad og stolt over at kunne få lov til at være en del af Immeo. Allerede første dag var jeg overbevist om, at Immeos setup er unikt. Man mærker med det samme den seriøsitet og passion som firmaet emmer af, og den respekt og stolthed som mine nye kollegaer besidder, siger Tanja Luplau.