4,5 milliarder dollar, svarende til godt 31 milliarder danske kroner.

Så meget har konsulent-huset Brandfinance opgjort danske Legos brand-værdi til, og dermed topper Lego årets liste over Danmarks mest værdifulde brands.

Det er første gang, den danske legetøjs-kæmpe indtager den øverste plads på podiet i denne sammenhæng – sidste år blev det til en 2. plads – og stillingen betyder, at Arla rykker ned på 3. pladsen, mens Maersk rykker op fra tredjepladsen og bliver årets nummer to.

Danske Bank holder sin fjerdeplads, og i den politisk ukorrekte ende ryger Prince ind på en 9. plads.

Blandt de stærkeste ”performers” finder man Pandora, ISS og Vestas med vækst i brand value på henholdsvis 33 procent, 44 procent og 32 procent.

Lige uden for Top 10 finder man Tulip på en fastholdt 11. plads, Coop, der rykker ned fra nummer 9 til nummer 12, Vestas, der blæser fra en 16. plads op til nummer 13, og Dansk Supermarked, der rykker lidt ned fra en 12. til en 14. plads.

Brandfinance har endnu ikke uploadet 2016-listen på deres site, men indtil da kan du nærstudere sidste år liste her.

Vi opdaterer, når den nye liste er klar.