Mindshare satset fortsat stort på at skabe et fuldt integreret medie- og kommunikationsbureau, og nu styrker man igen kompetencerne på PR- og kommunikations-fronten.

Det sker med ansættelsen af Andreas Skafte Hedensten som ny Business Partner.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Senest har Andreas Skafte Hedensten været en del af ledergruppen hos det PeopleGroup-ejede kommunikationsbureau RelationsPeople, og så har han i øvrigt tidligere været Head of Tech and Corporate Media Relations hos Hill+Knowlton Strategies/Halo Agency i Danmark.

Thomas Mark, der er kommunikationsdirektør hos Mindshare, siger i en pressemeddelelse om ansættelsen:

- Behovet for erfarne rådgivere, der har en bred forståelse for integrerede medie- og kommunikationsløsninger, er i vækst. Her er Andreas en stærk kandidat, så vi er glade for at have fået ham med på holdet.

Skal styrke relationen til globalt bureau

Hos Mindshare får Andreas Skafte Hedensten til opgave at styrke netop bureauets kommunikationsteam, hvor man ifølge meddelelsen ”oplever stigende efterspørgsel efter integrerede PR og kommunikationsløsninger.”

En udvikling, der kommer som en naturlig følge af, at Mindshare i 2018 blev dansk partner med netop Hill+Knowlton Strategies, efter at kommunikations-koncernen på dansk grund lukkede det blot ét år gamle PR-bureau, Halo, som var en fusion mellem Hill+Knowlton og Burson Marsteller.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Andreas Skafte Hedensten skal således også ”med sit kendskab og netværk fra bl.a. Halo Agency være med til at styrke relationen til det globale kommunikationsbureau”, lyder det fra Thomas Mørk:

- Med Andreas får vi en alsidig rådgiver med en stærk forretningsforståelse og et kreativt mindset. Han kender WPP og det internationale kommunikationsmiljø fra Hill+Knowlton Strategies og skal derfor også bidrage til at udbygge partnerskabet.