Hvad tænker Danmarks 200 dygtigste marketers? Og hvad ser de af tendenser for 2017 og endnu længere frem, som vi andre kan blive inspireret af?
Det er ambitionen at få svar på disse spørgsmål i version 2.0 af the M list, bogen og sitet med Danmarks dygtigste marketers, der lanceredes for første gang januar i år.
The M list og den tilhørende M trends rapport er i støbeskeen, og det samme er den filmserie, vi laver sammen med CXOTube, der udvikler mennesker og digitalt indhold.
– Med The M list ønsker Dansk Markedsføring at fremhæve nogle af de allerdygtigste inden for vores branche og forstå, dels hvad der kendetegner dem som personer og dels de udfordringer, de står overfor, siger Thomas Wahl, direktør i Dansk Markedsføring.
– Og med den kommende M list-filmserie ønsker vi at sætte strøm til profilerne og høre deres bud på fremtiden inden for marketing og marketings rolle i den digitale transformation. 
Fra CXOTube lyder det:
– Vi indgår gerne i strategiske samarbejder, hvor vi dels får mulighed for styrke marketers positionering på de sociale medier, og dels får lejlighed til at demonstrere noget af vores kunnen i forhold til medie-og kommunikationstræning samt produktion af digitalt indhold, siger Per Leth-Nissen, CXOTubes ejer og direktør.
The M list er udarbejdet i samarbejde med Holm Marcher & Co og analysehuset Clay, der står for rapporten the M trends. Den fysiske bog the M list udleveres gratis til medlemmer af Dansk Markedsføring, og lanceres på et arrangement torsdag den 19. januar 2017.
Se den første profil-film her. Den er Jens Jermiins inspiration til os bygget over ”gåsehuds-øjeblikket”. Jens Jermiin er Head of Global Marketing, B&O Play.
Er du interesseret i, hvem der udvælger profilerne til the M list og i selve arrangementet? Så læs videre her.