Mikkel Drucker tiltræder den 1. november som marketingdirektør hos Nordens største it-leverandør, Atea.

Han kommer fra en lignende stilling i Trustpilot.

Druckers CV omfatter også forskellige positioner hos telegiganten Nokia i USA, Korea og Kina, men med den nye stilling hos Atea lægger Mikkel Drucker nu al sit fokus i Danmark.  

Han vil arbejde for, at Atea i endnu højere grad skal være med til at fremelske innovation i Danmark, lyder det i en pressemeddelelse.

Udover at bidrage til den innovative kultur både i og uden for Atea, får Mikkel Drucker også ansvaret for et langsigtet og strategisk fokus på Ateas brand og kommunikation, digitale platforme og samarbejde med partnere.

Mikkel Drucker afløser Christoffer Castenskiold, der kom til Atea i fjor fra en stilling som marketingdirektør hos Saxo Bank. Inden da havde han en lang karriere i telebranchen og i Kunde & Co bag sig.

Mikkel Drucker har to kandidatgrader, en som eksportingeniør og en i organisationsstrategi fra CBS. Siden har han videreuddannet sig inden for strategi og innovation i udlandet, nemlig på Kellogg School of Management i Chicago, IMD i Geneve og Wharton Business School i Pennsylvania.