Michael Hegelund Kierstein er blevet ansat som Digital Director i MEC i Aarhus.

– Jeg er utrolig glad for at have Michael på holdet, han er den helt rigtige profil til den digitale fremtid vores nuværende og fremtidige kunder kigger ind i, siger Managing Director Claus Dahl Andersen.

– Michaels erfaring inden for det digitale og forretningsudvikling generelt er nogle af de ting, jeg kan høre på vores kunder, at der er allermest brug for lige nu for at kunne agere som brand i et mediemarked under hastig forandring, fortsætter han.

Michael Hegelund Kierstein har flere års erfaring fra bureauverdenen – heriblandt fra bl.a. hos Guava|Netbooster og også tidligere fra MEC.

Ser frem til opgaven

Han kender også virkeligheden fra kundesiden, hvor han senest har slået sine folder hos Dansk Supermarked Group, og Michael Hegelund Kierstein ser frem til det nye job.

– Jeg glæder mig til arbejdet for MEC og til at være med til at udvikle de digitale talenter, der findes i MEC. Og selvfølgelig til at bringe MEC’s mange kompetencer i spil over for vores kunder, siger han.

– En af mine vigtigste opgaver bliver at hjælpe vores kunder med at navigere og udnytte de muligheder, der er relevante for dem. Vi er for længst forbi den tid, hvor opgaven handler om at booke medier. En stor del af effekten skabes under kampagnen, så det er vigtigt, at vi rykker endnu tættere på vores kunder og kan justere på kampagnerne her og nu, slutter Michael Hegelund Kierstein.