Man skulle ikke tro, at DIS/PLAY havde brug for flere kompetencer, men det har de skarpe digitale folk alligevel.
Bureauet har nemlig ansat Ask Møller som ny eCommerce Director. Han har bl.a. en fortid hos Sunrise og AdPeople.
Hvorfor hente en ny direktør ind på eCommerce?
– Jamen, du har da ret i, at vi er rimeligt tech-skarpe på web-sites, Mobile, robotter osv., men efterhånden som forretningen vokser, og kundernes krav stiger, har vi brug for dygtige folk i spidsen for de enkelte ”afdelinger”, kan du kalde det. Og Ask er lige præcis den ankermand, vi har brug for i spidsen for eCommerce, siger Steffen Blauenfeldt Otkjær, adm. direktør hos DIS/PLAY.
Hvad siger den nye mand selv om sin ansættelse?
– Det er logisk for DIS/PLAY at lave endnu flere eCommerce-løsninger, fordi vi har alle kompetencerne in-house og fordi vores tilgang til det digitale er så dybt funderet i brugerrejsen, siger Ask Møller.
– eCommerce-virksomheder fokuserer på konstant at optimere i alle deres touch points, både fysiske og digitale.
– Men det kræver, at de kender deres kunders brugerrejse, og på det punkt mangler de typisk viden. Den viden har vi.
Ask Møller fortsætter:
– De kender markedet og deres produkter, vi kender brugerne og mulighederne for at optimere deres kunders brugerrejse i alle touchpoints – og derigennem deres forretning. I brugerrejsen ligger nøglen til at optimere virksomhedens forretning, slutter den nye eCommerce direktør.