Efter godt fire år hos Københavns Lufthavne bliver Benedicte Howitz Bardram DSB’s nye marketingchef.

Og hun er ikke i tvivl om, hvor den største marketing-udfordring for DSB ligger i året, der kommer:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- At få flere danskere til at tage toget, så vi sammen kan skabe et mere bæredygtigt Danmark, siger Benedicte Howitz Bardram og tilføjer:

- Jeg mener, DSB har en oplagt rolle at spille i en bæredygtig sammenhæng, fordi toget bare er  en mere klimavenlig transportform end bilen.

Og netop DSB som brand er oplagt til at fortælle den historie, mener den nye marketingchef:

- Der er rigtig mange spændende initiativer i gang hos DSB med netop det fokus: At gøre en forskel både for den enkelte rejsende og for klimaet.

Følelser og engagement

Benedicte Howitz Bardram, der har en Master i Marketing & Magagement fra CBS, kommer senest fra en stilling som chef for marketing og kundeoplevelser i Københavns Lufthavne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Kan du bruge dine erfaringer fra CPH i dit nye job?

- Ja, det mener jeg bestemt. Både CPH og DSB er jo brands, som alle danskere i større eller mindre omfang kender og bruger - og som de har en holdning til, siger Benedicte Howitz Bardram, der tilføjer:

- I CPH fokuserede jeg meget på at tage udgangspunkt i disse følelser og skabe engagerende og relevant content, som de rejsende kunne genkende sig selv i og forhåbentlig blive inspireret af. Og det er også opgaven i DSB.

Hvordan det?

- Både lufthavnen og toget er unikke steder, hvor folk er for at komme et sted hen, og hvor det handler om at fortælle historien om, hvordan man bedst kan bruge tiden, siger Benedicte Howitz Bardram og uddyber:

- Så det handler meget om at tage udgangspunkt i kunden og informere, inspirere og servicere bedst muligt i hele kunderejsen - både på de digitale og fysiske platforme. 

Positiv retorik

Hvad skal der til for, at du selv føler, du er en succes?

- Jeg vil da håbe, at jeg kan være med til at flytte holdninger, så flere danskere tager toget og at flere bliver bevidste om den rejse, som man sammen med DSB kan tage, for at skabe et mere bæredygtigt Danmark. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hvad tænker du i forhold til de negative røster, der jo også er om DSB? 

- Jamen, vi er da helt bevidste om, at DSB også møder kritik. Men jeg tror på, at vi kan lykkes med at skabe en mere positiv retorik rundt om vores brand. En retorik, der rækker ud over efterårsregn og forsinkelser, siger Benedicte Howitz Bardram og tilføjer:

- Derfor håber jeg også, at jeg - sammen med mine kollegaer - kan øge kundetilfredsheden. Så jeg glæder mig meget til at være med på den spændende rejse DSB er på. 

Benedicte Howitz Bardram tiltræder sin nye stilling hos DSB den 6. januar 2020. ​

Hun afløser Maria Gry Henriksen, der i sommer forlod DSB til fordel for YouSee.