KLUMME: Årets marketing nomineringer er i gang og en række aktører har sat navne på, hvem de mener, er fagets dygtigste. Men noget falder i øjnene, for juryerne består udelukkende af mænd – og ”vinderne” er også mænd.

Og hvorfor så det? Jo i første omgang er det bare en logisk slutning, da alle nominerede på Berlingskes liste over årets Chief Marketing Officer er mænd, og vinderen netop kåret. Samme tendens ses hos Dansk Markedsføring, hvor 85 pct. på The M-list er mænd. En liste, som ikke udtrækker en vinder, men som har et selverklæret formål om at ”fremhæve og hylde branchens absolut bedste”.

Men hvad er det reflekterede svar på, at vinderen af Berlingske-kåringen blev en mand?

For vi er vel enige om, at CMO ikke betyder Chief Male Officer, at M-listen ikke hentyder til en Mande-liste og at Mad Men æraen, som havde alt at gøre med mænd, sluttede for længe siden – også selv om de to juryer udelukkende består af mænd.

På trods af mænds mange fortræffeligheder, er der nok heller ikke belæg for at konkludere, at mænd har deciderede fortrin, der skulle gøre dem bedre til marketingdisciplinen end deres kvindelige kolleger. Men alligevel er kønnet markant overrepræsenteret, når hæderen skal placeres.

Hvad er mon forklaringen?

Ifølge World Economic Forums seneste Global Gender Gap Report, er vi i Danmark på ligestillingsspørgsmål gået fra en 5.-plads til en 14.-plads. Langt under de øvrige nordiske lande, endda under lande som Filippinerne, Nicaragua og Rwanda. Så med internationale briller går det altså den forkerte vej.

Men selvom der desværre fortsat er markant færre kvindelige end mandlige marketingchefer og -direktører, så kan det ikke alene forklare, en sådan skævvridning i kønsfordelingen blandt de hædrede. 

En simpel søgning på LinkedIn blandet Marketing Directors fra virksomheder i Danmark med over 500 ansatte viser således, at ud af 519 personer var de 158 kvinder, altså 30 pct. 

Ifølge fagforeningen Lederne var 29 pct. af medlemmerne i ledende stillinger i 2015 kvinder (mod 8 pct. i 1983). Så kvinderne er altså – omend langsomt – på vej ind i på lederniveau, men de bliver ikke tilsvarende set og anerkendt

Hvad siger arrangørerne?

At der generelt er flere mandlige ledere er et faktum. Men med mindre man anser mandlige ledere som mere kompetente end kvindelige, er en mere ligelig repræsentation i ledelseslaget mellem kønnene vel at foretrække. Såvel når der skal ansættes som hædres.

Det vil derfor være ønskeligt at arrangørerne forholder sig til den skæve kønsfordeling og bidrager til forståelsen ved at uddybe:

1. Hvorfor består juryerne kun af mænd?

2. Hvorfor er langt hovedparten af de nominerede mænd?

3. Hvad vil arrangørerne gøre for at rette op på den skæve kønsfordeling til næste år – uden at gå på kompromis med de dokumenterede kvalifikationer?

4. Og hvis der vitterligt er så få dygtige kvindelige ledere i marketingbranchen, hvad er forklaringen, og på hvilken måde er det et fælles branche anliggende?

Deltag i debatten ved at kommentere på (og dele) denne artikel, og giv os gerne dit bud på grunden til den skæve kønsfordeling – samt hvad vi kan gøre ved det. Dansk Markedsføring har svaret på kritikken i dette indlæg.

P.S.: Tatarklubben er et netværk for mennesker med interesse i marketing og kommunikation. 55 pct. af netværket er kvinder.