Danske Per Pedersen har i en årrække været en af de højst placerede danske kreative i det store udland, og nu rykker han endnu højere op i graderne.
Det sker med udnævnelsen til Global Creative Chairman – Greys første af slagsen.
– Den korte udgave er, at jeg med min nye rolle er så højt placeret, som jeg kan komme i Grey. Jeg er Greys første Global Creative Chairman og får med den titel ansvar for den kreative linje i hele netværket. Herunder indgår vores Global Council som et centralt element, siger Per Pedersen.
Per Pedersen kommer således til at udfylde rollen som øverste ansvarlige for netværkets kreative linje ved siden af sin nuværende rolle som Chariman for det, Grey kalder Global Creative Council – et slags netværk i netværket, som bl.a. har for vane at mødes på utraditionelle locations rundt om i verden og ikke på strømlinede hoteller – for at hente inspiration.
Om udnævnelsen siger Grey Group chairman og CEO Jim Heekin ifølge reklamebloggen AgencySpy:
– Under Per’s leadership, our senior global creative leaders have delivered cutting-edge work – big ideas across disciplines – that have broken new ground in brand experience and helped forge our reputation for ‘Famously Effective’ creativity.
Grey-netværket omfatter 432 kontorer i 96 lande.
Markedsføring møder naturligvis Per Pedersen under Cannes Lions festivalen – VM i reklame, der begynder lørdag den 17. juni – og hvor danske bureauer har indsendt hele 273 cases til bedømmelse.