Ugens overraskelse, var da jeg... fik en mail om en fredagsstafet fra den nye chefredaktør på bladet Markedsføring, hvor jeg skulle fuldføre sætninger. Den første lød “Ugens overraskelse var da jeg…"

Jeg blev rigtig glad, da jeg i denne uge fandt ud af, at jeg… måske kunne løbe med stafetten uden at skrive “automation” eller “native advertising”.

Branchens største udfordring lige nu er... den samme, som den har været i mange år. At forklare sin eksistensberettigelse, så det giver en lille smule mening for resten af verden.

Der er heldigvis flere og flere, der forsøger at gøre branchens arbejde meningsfuldt, og selv om de fleste har misforstået begreber som “meningsfuld” og “purpose”, er der små skridt i den rigtige retning.

Og det irriterer mig når…jeg skal være irriteret på noget. Jeg har et mildt og lyst sind.

Løsningerne må være at… vi prøver at lave arbejde, der hverken er dumt eller fordummende. Det er risikabelt at overvurdere modtagerens intelligens. Men det er den sikre fortabelse at undervurdere den. Det eneste man roligt kan undervurdere, er modtagerens interesse.

Når jeg går på weekend, skal jeg…leve mit privatliv.

Jeg sender fredagsstafetten videre til Peter Boris Kreilgaard med spørgsmålet… hva’ så Peter Boris, blev du lige så overrasket som mig?

Og så er der ugens optur: Kunstforeningen Gl. Strands nye udstilling. Der er surrealistiske damer i verdensklasse over hele huset, og det er virkelig et besøg værd. Franciska Clausen og Nina Beier for blot at nævne et par af vores verdensstjerner.

Ugens nedtur: Der var nogle stykker, men jeg kan ikke rigtig nyde andres ulykke.