Vi er i gang med at finde de bedste profiler til the M list 2017, og nu er bogens Advisory Board på plads.

Til de læsere, der endnu ikke kender The M list, så er bogen og det tilhørende site både en personlig profil af mere end 200 marketingfolk, der har udmærket sig i årets løb, og en trend-analyse med fokus på branchens udvikling fremadrettet. 

– The M List blev første gang udgivet sidste år, og formålet er at samle, udfordre og udvikle marketingbranchen ved at fremhæve og hylde branchens absolut bedste og mest visionære fagfolk i en årlig bogudgivelse, siger Thomas Wahl, direktør i Dansk Markedsføring.

Initiativet har bevist sin berettigelse

En af de nye i Advisory Boardet siger om The M list:

– Jeg synes, at the M list er et spændende initiativ. Fremmødet ved lanceringen og interessen for at diskutere listen og dens medlemmer – og ikke mindst diskussionerne om alle de dygtige mennesker, som ikke var med på listen, vidner om, at det er et initiativ, der har sin berettigelse, siger Pia Tandrup, selv en del af the M list, og i det civile liv CEO hos Ogilvy Danmark.

– At være med i Advisory Boardet ser jeg som en god mulighed for at få et endnu bedre indsigt i og kendskab til, hvem de dygtigste profiler er, og hvor de sidder – og ikke mindst hvad der driver dem.

– Det er en kærkommen lejlighed for mig til udvide mit kendskab også til de dygtige profiler, som ikke nødvendigvis råber højest om egne bedrifter, slutter Pia Tandrup.

En anden af de nye i Advisory Boardet siger:

– Det er altid en fornøjelse at arbejde med dygtige mennesker – og her skal vi netop identificere ”crème de la crème”-listen lige nu indenfor den danske markedsføringsbranche, samt høre deres bud på hvad 2017 bringer. Det bliver spændende. Jeg glæder mig til at komme i gang, siger Dorthe Bjerregaard-Knudsen, COO i JP/Politikens Hus.

Fire mænd og to kvinder bestemmer

The M List udgives af headhunterbureauet Holm Marcher & Co, strategihuset Clay og Dansk Markedsføring. De tre partnere har bedt en række stærke erhvervsprofiler indgå i et Advisory Board for at opnå bredde og faglighed i rekrutteringen til listen.

Advisory Boardet for 2016/2017 består derfor af;

  • Tore Pein Jensen, CMO, Momondo, repræsenterer marketing eller annoncørerne.
  • Pia Tandrup, CEO, Ogilvy, sikrer indsigten fra reklame- og kommunikations-siden.
  • Dorthe Bjerregaard-Knudsen, COO, JP/Politikens Hus, er garanten for medie-branchen.

Fra udgiverne deltager:

  • Klaus Markholt-Hansen, partner, Holm Marcher & Co.
  • Morten Kjær, partner, Clay.
  • Thomas Wahl, CEO, Dansk Markedsføring.

Kriterierne for at være på listen er:

  • Højt fagligt kompetenceniveau
  • Visionær og innovativ
  • Synlige resultater
  • Anerkendelser og vundne branchepriser
  • Kommunikations- og ledelsesevner

Som noget nyt vil der i år være mulighed for at indstille kandidater til listen, men i sidste ende er det Advisory Boardet, der beslutter, hvem der kommer med. Hold øje med specialsitet i næste uge, hvor vi åbner op for indstillingerne, og hvor kriterierne for udvælgelse også uddybes.

The M list bogen vil være eksklusiv og gratis for alle medlemmer af Dansk Markedsføring, når den udkommer til januar 2017.