Efter sammenlagt tre år hos Zupa, senest som strategisk direktør, har Miriam Plon Sauer valgt at forlade bureauet.

Beslutningen er udramatisk og sker i gensidig forståelse mellem parterne.

– Jeg vil gerne prøve mig selv af i andre konstellationer, og Zupa har etableret sig i sin nye form. Derfor var tiden rigtig til at gå hver til sit. 

– Det er med stor sørgmodighed, at jeg forlader mine dejlige og dygtige kollegaer hos Zupa, men jeg vil gerne forfølge mine egne ambitioner i forhold til, hvordan strategi bør udleves og implementeres, siger Miriam Plon Sauer og fortsætter:

– Min plan er at arbejde som freelancer i en periode. Både for at forfølge opgaver, hvor strategien er et bærende element i den kreative proces, men også for at suge inspiration til mig. Og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg har ikke travlt.

Udover Zupa har Miriam Plon Sauer arbejdet som strateg hos Hjaltelin Stahl og Carat Deep Blue.