Danmarks største it- og teleselskab, TDC, har efter en pitch fundet et nyt reklamebureau til TDC Group i stedet for Cosmic People.
Valget faldt på Mensch.
– TDC Group har valgt Mensch som vores samarbejdspartner, fordi de i bemærkelsesværdig grad udviste forståelse for vores komplekse virksomhed og den virkelighed, vi lever i, siger underdirektør Mikkel Lind, TDC Group Brand, Image & CSR.
– De formåede at levere en kernefortælling, som var både kort og præcis, men som ramte fuldstændigt plet ud fra det brief, vi havde leveret.
– Her i TDC Group er der på kort tid sket mange og store forandringer, men Mensch har formået fortsat at forstå udviklingen og have øje for detaljerne i vores nye virkelighed og det har blot bekræftet os i, at de er rette valg.
– Vores valg af Mensch er taget på basis af et mindre lukket pitch, hvor vi har inviteret nøje udvalgte bureauer til at deltage. Vi glæder os til at begynde samarbejdet, som vil have fokus på den virksomhed, vi nu er og bliver, siger Mikkel Lind.
En ordentlig pitch
Hos Mensch ser Christina Tønnesen, Managing Partner, frem til samarbejdet.
– TDC Group har kørt en af de mest profesionelle pitches, vi har deltaget i. Fra udvælgelsen af de deltagende bureauer, til honorering, indviduel briefing og workshops undervejs har TDC Group investeret tid og penge i at gøre det ordentligt hele vejen igennem, siger hun.
– Det har ikke blot kvalificeret bureauernes arbejde, men også bibragt os og TDC Group en fornemmelse af det daglige samarbejde, som jo i sidste ende er det afgørende. Sådan en konkurrence vil man selvfølgelig gerne vinde.
– Men vi synes også TDC Group er en særlig interessant kunde, fordi TDC Group har udstyret Danmark med den kommunikative infrastruktur, som forbinder os alle med hinanden, i en tid hvor nærhed ikke længere kan måles i meter, slutter Christina Tønnesen.
Det nye samarbejde mellem TDC Group og Mensch er trådt i kraft.