Blot tre dage efter nyheden om Morten Albæks afgang som direktør for kommunikation og marketing i Vestas er hans afløser fundet.

Valget faldt på Anders Monrad Rendtorff, der kommer fra en stilling som Senior Vice President, People & Communications, i Coloplast.

Hos Vestas bliver titlen Group Senior Vice President for Communications, Brand and Public Affairs.

Det er ensbetydende med, at Anders Lund Rendtorff overtager store dele af Morten Albæks ansvar.

Mere præicst overtager han ansvaret for Vestas’ kernebranding og corporate kampagnefunktioner, mens produktmarketing overføres til Vestas’ product management.

Team marketing overføres til salgsorganisationen.

Rendtorff har – udover tiden i Coloplast – bl.a. tidligere været kommunikationsdirektør i Telia, hos CBS og i Ericsson Danmark. Dertil kommer en periode hos Advice.

Han tiltræder i den nye stilling 1. september, og adm. direktør Anders Runevad giver i en pressemeddelelse udtryk for begejstring over Albæks afløser på kommunikationsfronten.

– Han har den erfaring og kompetence, der skal til for at understøtte Vestas’ fortsatte positive udvikling, både i Danmark og internationalt, og vi ser ud til at få ham om bord, lyder det siger Runevad, der samtidige takker Morten Albæk dennes godt seks år i Vestas.

Anders Monrad Rendtorff ser frem til at komme i gang.

– Jeg glæder mig til at blive en del af  et fantastisk selskab i en vigtig, global branche. Vestas har er stærkt brand og ry, markedsførende teknologi og ledelse i verdensklasse. Jeg ser frem til at bidrage til Vestas’ fortsatte succes, siger han.