CBB Mobil har hyret Morten Storm Lind som ny Head of Digital & Marketing. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Morten Storm Lind har flere års erfaring fra teleselskabet 3 bag sig. Han kommer dog i denne omgang fra en stilling som vækst- og kommerciel chef hos startuppen Goodiebox.
“Jeg er sikker på, at han vil bringe et stort bidrag både fagligt og organisatorisk, hvor hans baggrund og kompetencer helt sikkert kan løfte os til et nyt niveau,” udtaler direktør i CBB Mobil, Nikolaj Boserup, i pressemeddelelsen om ansættelsen.
Morten Storm Lind udtaler:
“Når det nu endelig skulle være, er CBB det oplagte valg, da jeg altid har beundret CBB for at sætte kunderne i første række,” lyder det fra ham.