Internettet har et problem med dårligt AI-indhold.

De senere år er brugen af AI til at skabe indhold eksploderet. Men med de uanede muligheder for at skabe indhold er også kommet en nærmest uendelig mængde dårligt AI-indhold. Det konkluderer et nyt studie fra Cornell University ifølge erhvervsmediet Fastcompany.

I undersøgelsen har forskere analyseret 300 millioner stykker indhold online – lige fra pressemeddelelser over jobopslag til klager.

Og her så forskerne, at AI-indhold blev mere end tidoblet, efter ChatGPT blev introduceret i slutningen af 2022. Særligt forbrugerklager så en markant stigning, lyder det.

Undersøgelsen viser også, at virksomheder i USA i stor grad har taget AI i brug til pressemeddelelser, hvor 24 procent i 2024 blev lavet med hjælp fra AI ifølge studiet.

“Jeg tror, at AI på en måde hæmmer menneskers kreativitet,” lyder det fra en af forskerne bag studiet, Yaohui Zhang, til Fastcompany.