Det er ikke let (som Dan TurŠll sagde), det er ikke let at være automobilforhandler. En vinter light som den, vi har oplevet i 2001, er til stor skade for beskæftigelsen på vore værksteder. Færre buler giþr færre kugler, og det er ikke nyvognssalget, man bliver rig af. Avancerne er skåret ned til et minimum, indtægterne kommer fra service og skader. Nej, det er ikke let, og nu forlyder det, at bilerne stiger voldsomt, fordi Den Europæiske Union ikke længere vil tillade fabrikkerne at differentiere priserne. Danmark får de billigste biler, fordi vi har den højeste skat – her betaler vi tre gange nyvognsprisen og kan på den måde siges at være et foregangsland.
Nu skulle man tro, at den nye regering ville gøre et eller andet for at harmonisere markedet, så danske automobilbrugere ligestilles med de 300 millioner andre europære. Med forslaget om at hæve farten på motorvejene til 130 km/t har A. F. Rasmussen & Co. anslået en tone, som er noget anderledes end de rædselsskrig over menneskets frie ret til at transportere sig selv, som især trafikmoster Sonja Kludremikkelsen yndede at gøre sig til talskvinde for, når hun havde behov for at profilere sig. Ja, hende havde man næsten glemt, men hun og hendes kammesjukker var altid friske til at udsende en hadeerklæring mod þbilisterneþ i Radioavisen. De onde kørte i privatbiler og forurenede atmosfæren og slog andre mennesker ihjel og udviste i det hele taget en asocial adfærd, som skulle korrigeres, mens de gode tog toget uden at hidse sig op over eventuelle forsinkelser.
På denne baggrund havde Danmarks Automobilforhandler Forening formentlig ventet noget større jubel, da den forleden fremsatte et nemt og ubureaukratisk forslag til en forenkling af det danske autoafgiftssystem. I al enkelhed går id‚en ud på, at man betaler 1 krone pr. kørt kilometer, og det er så afgiften. Man aflæser blot sin kilometertæller og sender resultatet til motorskattekontoret, der så udskriver en regning. Hvis man fx har kørt 12.567 kilometer på et år, skal man slippe 12.567 kr., eventuelt i ti nemme rater 1.256,70 kr. På denne måde får staten det samme provenu som nu, nemlig 40 milliarder kroner. Men regeringen svarede bare surt, at der ikke skulle pilles ved det nuværende system.
Det er en skuffelse, at Rasmussen II og hans kumpaner ikke erklærer, at de straks vil undersøge mulighederne. Selvfølgelig vil nogle småsvindlere prøve at fuske med kilometertælleren, men det skal efter DAFþs mening koste dyrt. Tælleapparaterne kontrolleres af den offentlige bilinspektion. For os andre relativt lovlydige bilbrugere vil ordningen være nem at have med at gøre.
Nå, det kan jo være, at dþherrer ministre lidt senere får smag for denne konstruktive mulighed for at sikre, at transport fortsat er et skatteobjekt. Selv lider de ingen nød, for de har afgiftsfri BMWþer med chauffører. Men de kan vel stadig huske, hvor dyrt det er at blive ejer af selv den mindste FIAT.
Om bilbranchen må man i øvrigt sige, at den skiller sig positivt ud ved at fastholde dagbladene som kommunikationskanal. Mens andre udbydere af mærkevarer er i fuld gang med at undergrave deres brands, fordi de ikke forstår dagbladenes betydning som fælles referenceramme, så præsenterer Citro‰n, Saab, Suzuki, Ford, Renault, Toyota, Mazda, Nissan, Volvo, Mercedes og ikke mindst Volkswagen (glemte jeg nogen?) deres nyheder på avispapir, og det er ikke for Karsten Madsens blå øjnes skyld, men fordi dagbladsannoncer er reklamens rygrad og vejen til beslutningstagerne.
Så også dagbladene burde for deres egen overlevelses skyld støtte forslaget om en krone pr. kilometer. Ganske vist er der jo ingen sammenhæng mellem annoncespalterne og det redaktionelle indhold, selv om man må sige, at morgenaviserne ofrer en del plads på motorstof, men rent politisk og skatteteknisk er forslaget om en forenklet opkrævning nærmest genialt, og da der nu skal fyres medarbejdere i Told og Skat (her må hulkes), vil 1kr./km. bidrage til den forenkling og regelsanering, der kan lette væsenets arbejdsbyrde.
Næste skridt bliver en rationalisering af indkomstskatten. 40 øre pr. tjent krone ville de fleste opfatte som en fair deal, og så skulle der ryddes godt op i de mange fradrag, som koster så stor kontrolindsats. Husk, de 100 dage er snart gået, og vi forlanger synlige resultater til gavn for borgerne.
Mellem os – hvor bliþr det spændende at komme ud på motorvejen og mærke, hvad køremaskinen (et udtryk hentet fra bladenes motorspalter) i virkeligheden kan præstere. Nå, men det har vi jo næsten alle sammen prøvet, for der findes ikke en eneste motorfører, der ikke har overtrådt hastighedsbegrænsningerne. Nu skal fartbøderne sættes i vejret, siger regeringen, og det forstår man godt – de forventede indtægter er allerede indregnet i finansloven.