“Når et menneske i dag fylder 21 år, har det set og hørt godt og vel en million reklamer uden af den grund nødvendigvis at blive lkkeligere.“
Citatet er hentet i Kristeligt Dagblad, denne lille eftertænksomme avis, som man ikke behøver være folkekirkefunktionær for at have glæde af. Tallet er tankevækkende og hentet fra bogen “No Logo“ af Naomi Klein, der forudser en modkultur til reklameindustriens massive expropriering af forbrugernes opmærksomhed.
En 21-årig har levet i 7660 dage, og hvis vi antager, at der ofres ti reklamekroner om dagen pr. indbygger, er der således investeret 76.600 DKK i påvirkning af den 21-årige. Størstedelen af denne indsats er sandsynligvis spildt, men for en række store mærkevarer har det været en fornuftig pengeanbringelse, der har fremkaldt præference, omsætning og måske sympati.
Man behøver ikke diplom fra Moralakademiet for at hidse sig op over, at der er ofret 0,0766 DKK pr. påvirkning pr. individ. Disse rare penge kunne jo være brugt til humanitære opgaver. Reklameforbruget pr. dansker overstiger gennemsnitsindkomsten pr. afrikaner, og sådan kan man ved hjælp af statistikker og lommeregnere nå frem til at den vestlige verden burde forbyde al reklame og sende pengene til nødlidende folk.
Men sådan spiller klaveret jo ikke. Uden reklame ville vi ikke have ret mange medier, og uden dem ville vi ikke have noget demokrati, og uden demokrati ville vi være ilde stedt. Reklamens betydning som markedets smøremiddel er en forudsætning for balancen mellem udbud og efterspørgsel. Man har faktisk svært ved at forestille sig en verden uden markedsføring. Alternativet er en planøkonomisk kaserneøkonomi med rationerede varer, der kan afhentes i lagerhaller mod aflevering af statsudstedte værdikuponer.
Reklamefri miljøer kan blive et nyt folkekrav. Et eksempel på en oase er den nye Kastrup Airport station. Der hænger nogle sort/hvide fotos, og ser man rigtigt efter, er det vistnok Sonofon, der har betalt, men perronerne er fritaget for konventionelle trafikreklamekampagner, skønt der ellers er vægplads nok og sagtens kunne supleres med nogle billboardbærende standere.
Nogle må have truffet en beslutning om at fritage arealet for øjebaskere, og den luxus bør der være plads til i dele af det offentlige rum, som er blevet fyldt godt op i de seneste år med såkaldt byinventar, herunder reklamebærende cykel-lossepladser, der oprindeligt er tiltænkt trafikfiaskoen “bycyklen“, som også er plastret til med logoer og slaglinier. Outdoor er et efterspurgt medie, fordi vi alle færdes på gaden, men ikke nødvendigvis ser de samme aviser og tv-kanaler.
Den store udfordring for reklamen er at dominere uden at være for påtrængende. Tvangsfodring kan skabe mentale fordøjelsesproblemer, som udvikler sig til merkantofobimed deraf følgende produktion og koncentration af reklamefrastødende tankestoffer, som opbygger antipræferencer, der blokerer for køb. Nok fiser en del reklame direkte ind i underbevidstheden, men det er jo ikke sikkert, at de vedvarende sanseindtryk udmønter sig i loyalitet.
Reklamen begrænses af budgetternes størrelse og mediernes kapacitet. De kommercielle tv-stationer har i perioder svært ved at begrænse reklamefladen til max 12 minutter pr sendetime, men er det ikke også for meget? Da Danmark bøjede sig for nødvendighedens lov og legaliserede tv-reklame, stod den på tre daglige blokke, og så var det alt. Man har næsten svært ved at forestille sig, at det engang var sådan, og man kunne godt mene, at den nuværende strøm af commercialser en form for løftebrud. TV2 fremhæver, at deres spillefilm er uden afbrydelser, og gid det må fortsætte sådan. TV3’s bedste film bør optages på video, så man kan spole hurtigt hen over blokkene.
Forholdet mellem medietryk gange indtryk gange budskabsværdi divideret med kreativ kraft er sikkert en handelshøjskoleformel værd, for støjen er stigende og kravene til gennemslagskraft derfor skærpede. Forbrugerne bliver ikke nødvendigvis lykkelige, når konkurrenter prøver at overdøve hinanden. Derfor tilhører fremtiden de produkter, som over en årrække formår at rekruttere, fastholde og udbygge trofaste kunder gennem rette valg af budskab og kanaler.
Grundlæggende er de fleste positive overfor reklame, og de vil gerne informeres om nye produkter og ydelser. Der er også stadig flere, der kan gennemskue reklamens hensigt og afkode dens sprog, og disse kritisk indstillede mennesker er endnu sværere at fange. De er tilmed farlige, fordi deres negative holdninger udbredes til familie, venner og kolleger, og den nedrakning koster betydeligt mere end 0,0766 DKK pr. antipåvirkning.
Det lavmælte tv-spot i stil med Realkredit Danmarks sort/hvide hjælpsomhedsfilm peger i retning af en mere intelligent og mindre markskrigerisk reklame, men efter 75 visninger kan man dem udenad, og der kan ikke presses mere saft ud af dem. Nå, nu er firmaet også blevet annekteret af Danske Bank, og så sker der sikkert noget nyt rent reklamemæssigt.