Danmark er blevet delt i to, efter at den økonomiske krise ramte i 2008.
Af de i alt 150.000 job, som krisen har kostet landets virksomheder, er 100.000 af disse blevet nedlagt i Jylland og på Fyn, mens 15.000 job er gået tabt i hovedstaden, skriver dagbladet Børsen.
– Fyn og Jylland står med et problem, når det handler om at skabe job, sammenlignet med København og Hovedstaden, siger Jan Rose Skaksen, professor ved CBS, tidligere overvismand og medlem af VK-regeringens Vækstforum.
Det voldsomme jobtab uden for hovedstaden under krisen dokumenteres af ny forskning, som økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Aarhus Universitet står bag.
Borsen.dk