Vi befinder os i København, året er 1899, og byen er med sine 400.000 indbyggere stadig uskyldig i reklameøjemed. Der bliver allerede annonceret i aviserne, men det er mere eller mindre tvivlsomme produkter, der præger avisernes annoncesider. København er stadig en landsby, hvor reklame er lig med budskaber, der spredes fra mund til mund.
Ind på scenen træder cykelhandler Jens Sylvester-Hvid, der oprindelig var assistent i Landmandsbanken, men som i tyveårsalderen skipper banken til fordel for sin egen cykelhandel på Østerbrogade. Selv om cyklen allerede er den helt store mode i København, indser han hurtigt, at det gælder om at få folk til at tale om sig. Han er meget inspireret af den nye amerikanske reklame, især af en cirkusdirektør og reklamemager ved navn Phineas Taylor Barnum. Denne mand, der også bliver kaldt “Humbugens Konge“, forstår virkelig at skabe opsigt før sine forestillinger, og bagefter at give folk så meget som muligt for pengene.
Det tager Jens Sylvester-Hvid til sig. Allerede fra det øjeblik han starter op som selvstændig, lader han bongotrommerne lyde i de gamle københavnske gader. Et af Jens Sylvester-Hvids senere slogans lød: “Avertér! Thi hvis en mand har varer, han vil sælge, og ikke averterer dem på en eller anden måde, er der overvejende sandsynlighed for, at skifteretten vil gøre det for ham“.
FULLSERVICE
Han forstår hurtigt betydningen af PR, og blander sig i den offentlige debat. På den måde figurerer han ofte i bladenes redaktionelle spalter. Men det er annoncespalterne, der bliver hans virkelige domæne. Han er den første til at indføre illustrationer af cyklende damer i sine annoncer, hvilket ikke er set før. Illustrationerne er nogle af de første situationstegninger i dansk reklames historie.
Hans annonceformater er usædvanlige for en lille forretning og hans “omfattende organisation af indleveringssteder og afhentning af havarister gennem Adam Express viser en forståelse for fullservicebegrebet, længe før andre næringsdrivende i København“.
Det tager ham ganske få år at blive en kendt skikkelse i København, ja langt ud over landets grænser. Han benytter sig af PR, udstillinger, kataloger og skriver tilmed en cykelhåndbog, der bliver en stor succes. Han løber aldrig tør for nye påfund, og forstår virkelig at være på alles læber – en rigtigt datidens Simon Spies!
REKLAMEBUREAUET A/S
Flere og flere næringsdrivende får øjnene op for Jens Sylvester-Hvids talent, og beder ham om at fremstille annoncer og reklame for dem. Konsekvensen bliver, at cykelhandlen bliver overdraget til hans svoger Einer Kragh, og den 14. oktober 1899 etablerer Jens Sylvester-Hvid Reklamebureauet A/S, på Amagertorv nr. 15, 1. sal.
Danmarks første kreative fullservice reklamebureau har set dagens lys, og den første kunde bliver svogeren Einer Kragh og cykelhandlen. Det gøres bl.a. med små teasers om den på det tidspunkt totalt ukendte Einer Kragh. Virkningen udebliver da heller ikke, for da Einar Kragh endelig kan slå dørene op til cykelhandelen, ja så kender alle københavnere til hans identitet.
AT REKLAMERE Så DET BATTER
Men Reklamebureauet A/S skal have flere kunder, og Jens Sylvester-Hvid udarbejder et par brochurer, hvor han kommer ind på reklamens kunst – og dens mål og midler. Hans definition af reklamen er formodentlig den første saglige beskrivelse på dansk. Han skriver bl.a.: “At reklamere er i kort begreb at minde folk om sin eksistens med forretningsformål for øje. At reklamere så det batter, er at plante sit navn hensynsløst overalt, at brænde det ind i folks hukommelse, at snige eller lumske eller brøle eller hamre det ind i bevidstheden, at gentage det til trivialitet…“.
Det gik hurtigt op for Jens Sylvester-Hvid, at varerne ikke altid levede op til annonceringen, og i 1902 har han draget så megen erfaring med “ærlig reklame“, at han samler sine erfaringer i et nyt salgsmateriale for bureauet under navnet “Bladguld“: “I reklame som i alt andet gælder det, at humbug og fals slår sin egen herre på halsen. Man kan godt sige, at alle kneb gælder, men i længden er ærlighed det bedste aktiv. Den modsatte opfattelse er i grunden kun tegn på uerfarenhed“.
Han står selv bag bureauets logo, to telefon-maskotter, søskendeparret “Søster og mig“, der repræsenterer de to landskendte telefonnumre 7016 og 7017. Forskellige af datidens gimmicks bliver prydet med logoet og givet væk til kunder og samarbejdspartnere.
DSB bliver en af Reklamebureauets første kunder, og DSB har den dag i dag stadig en del af sit budget hos Sylvester-Hvid. Men også det unge Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, De Danske Spritfabrikker, Ø.K, Tuborg, Hans Just m.fl. er med til at gøre lokalerne på Amager Torv for små, så bureauet flytter til Østergade, ved hjørnet af den i 1874 nyanlagte Ny Østergade.
Det nye begreb Fullservice bliver hurtigt en rød tråd i Reklamebureauets eksistensberettigelse. Før Reklamebureauet, er kunderne nødt til at flakke rundt mellem bogtrykkere, tegnere, kliche anstalter, dagblade m.v., for at få dækket deres behov. På Reklamebureauet kan kunden få lavet visitkort, brevpapir, kuverter, brochure, annoncer m.v. – Fullservice var født.
ANNONCER OG REKLAMEFILM
Datidens annonceekspeditions-bureauer, har problemer med at etablere et bare nogenlunde genkendeligt image. Sylvester-Hvid ved godt hvor vigtigt ensartethed og genkendelig er, så han “opfinder“ litografiske klicheer, der altid er ens. Og ikke kun det. Han udvikler også en kliche-håndbog, hvor de erhvervsdrivende altid kan bestille en standard illustration.
I 1903 bliver de første reklamefilm indspillet i Danmark, og Reklamebureauet er hurtigt med, som et af de første reklamebureauer i Danmark, der producerer reklamefilm for sine kunder.
I 1913 kommer Jens Sylvester-Hvids søn, Sven Sylvester-Hvid, i lære på bureauet.
STORM P.
Den meget fremsynede Sylvester-Hvid prøver lykken i USA, og åbner en filial i New York. Det går selvfølgelig – helt i Sylvester-Hvids ånd, ikke stille af sig. Men datidens kommunikationsforbindelser, og turen over Atlanten (der tog 12 dage), gjorde det meget svært at drive en filialafdelingen “over there“, så afdelingen bliver afhændet igen.
En heldigere konstellation bliver ansættelsen af Robert Storm Pedersen, også kendt som Storm P, som reklametegner. En af de reklamer Storm P. fremstiller for Tuborg er den dag i dag udødliggjort. “Bryggeriet Tuborg bad Sylvester-Hvid fremstille en kampagne for Grøn Tuborg. Bureauet gik derefter ud til en række humoristiske tegnere, og bad dem svare på spørgsmålet -Hvornår smager en Tuborg bedst? Storm P. lod en af sine legendariske vagabonder give det klassiske svar -Hvergang!“
EN NY GENERATION
Året er 1928, og Reklamebureauet er flyttet igen. Denne gang til Frederiksberggade på hjørnet af Mikkel Bryggers Gade. Jens Sylvester-Hvid dør den 5. august dette år, og sønnen Sven overtager driften sammen med sin mor Anne Sylvester-Hvid.
Sven Sylvester-Hvid bliver hovedkraften bag dannelsen af Danske Reklamebureauers Brancheforening, og han er også manden, der får bureauernes “nominerings aftale“ med dag- og ugepressen forhandlet på plads.
Sylvester-Hvid er, efter anden verdenskrig, Danmarks absolut førende reklamebureau. De store internationale mærkevarekunder strømmer ind, og tæller navne som Shell, British European Airways, Austin Motors, Det Danske Luftfartsselskab, Seven Up og Fuji.
Da Seven Up er kommet i hus, har Sylvester-Hvids tegnestue meget travlt, så en anden ung himmelstormer, nemlig Morten Jersild, der har startet en “hot-shop“, kommer ind i billedet. Morten Jersild tager timebetaling for sit kreative arbejde, hvilket er noget helt nyt i branchen, og noget som alle andre bortset fra Sylvester-Hvid, griner af. Morten Jersild får Seven-Ups præsentationskampagne, og bliver dermed underleverandør for Sylvester-Hvid.
MARKEDSANALYSEN
På Sylvester-Hvid er man godt klar over, at forbrugernes holdninger er meget vigtige for en kampagnes succes. Derfor udarbejder Sylvester-Hvid nu meget systematiske spørgeskemaer, hvor forbrugerne kan give udtryk for deres holdninger og ønsker i forbindelse med specifikke produkter. Et repræsentativt udsnit af tilfældige borgere på Strøget bliver udspurgt, og svarende indgår så i kampagnestrategien. Sylvester-Hvid bliver virkelig god til denne form for markedsanalyse, så god, at samarbejdspartnere i Norge og Sverige beder ham om at lære dem, hvordan man gør.
100% DANSK
I tresserne og halvfjerdserne skyder det ene reklamebureau op efter det andet. Den næste generation ved Ole Sylvester-Hvid overtager direktørstolen og flytter bureauet til Hovedvagtsgade.
De store udenlandske bureaukæder begynder for alvor at fatte interesse for de danske bureauer, og mange bliver overtaget og skifter deres danske navne ud med de udenlandske. Men på Sylvester-Hvid, der får rigtigt mange og gode tilbud, ønsker man ikke at falde på udenlandske hænder. Sylvester-Hvid forbliver et 100% danskejet bureau. Det er selvfølgelig ikke uden problemer, for mange kunder ønsker at blive repræsenteret af den samme bureaukæde over hele verden. Ikke desto mindre står Sylvester-Hvid fast – også på trods af at bureauet må sige farvel til mange af de store gamle udenlandske mærkevarekunder, som nu bliver knyttet til de nye bureau-kæder.
Det bliver en hård tid for Sylvester-Hvid, der både må afskedige flere medarbejdere, samt skifte adresse flere gange.
Men bureauet har da trods alt overskud til stadig at være fremsynede, og etablerer som de første, egen satsproduktion.
NUTIDEN
En total omstrukturering er på vej, og i 1994 køber Fernando Olsen selskabet, hvor han selv indgår som administrerende direktør. Målet bliver at genskabe Sylvester-Hvid, som et af de markante danskejede fullservice bureauer. Som en del af det nye koncept, indgår organisk vækst og opkøb på markedet af bureauer der supplerer denne målsætning.
Det gamle Københavner bureau forlader København. I april 1998 opkøber Sylvester-Hvid ejendommen på Nordre Fasanvej 91, hvor bureauet holder til den dag i dag.
Helt i den gamle Jens Sylvester-Hvids ånd er “bureauet i dag et 100% danskejet full-service reklamebureau, der på mange måder har stået fadder til den moderne reklamebranche her til lands. I dag er bureauet et af de 10 største danskejede reklamebureauer på markedet, og fortsat i fremdrift.“
Boks:
Artiklen tager udgangspunkt i bogen “Da reklamen var ung“, skrevet af skribent Allan Mylius Thomsen. Allan Mylius Thomsen har selv en fortid i reklamebranchen og blev bl.a. ansat som kreativ chef hos Sylvester-Hvid i 1987. Han har altid været historisk interesseret og har skrevet flere bøger omhandlende Københavns historie.
“Da reklamen var ung“ er blevet til med baggrund i reklamens- og Sylvester-Hvids historie, og udkommer på Sylvester-Hvids 100 års jubilæumsdag den 14. oktober i år.
(Storm P)