Slutresultatet af beslutningen om at lade Propaganda overtage McCann-Erickson København er blevet, at i alt 14 medarbejdere har fået en fyreseddel. Det betyder, at i alt 12 har fået tilbud om fortsat ansættelse i McCann Worldgroup.
Det så ellers umiddelbart mere mørkt ud, da det i sidste uge kom frem, at kun 3 ville få tilbud om ansættelse i det nye bureau, Propaganda McCann. Men det er altså lykkedes at finde arbejde til 9 andre i McCann Worldgroup, der udover Propaganda McCann omfatter Medialog, McCann Healtcare, Momentum, Scandinavian Design Group og Initiative Universal.
– Nogle har fået tilbudt arbejde i Momentum, andre fortsætter med det, de har lavet indtil nu, som bl.a. omfatter servicefunktioner for flere af de andre bureauer. Men den endelige løsning kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Indtil nu har vi været fokuseret på Propaganda McCann, og derfor kommer vi først i det nye år til opgaven med at etablere og organisere McCann Worldgroup, siger Sanne Wall-Gremstrup, der er chef for den samlede gruppe. fin