160.000 danskere render i øjeblikket rundt og sparker huller i luften. De deltager alle i Faxe Kondi’s ”Spark Bold”-kampagne ved hjælp af deres smartphones.

På denne kan deltagerne se millioner af ”augmented reality”-bolde – der lyder langt mere langhåret, end det i virkeligheden her – som Faxe Kondi har fordelt over hele landet, og når de sparker til dem, opsamler de points, som kan konverteres til præmier.

Boldene ser umiddelbart ens ud, men når man sparker til dem, afsløres det, hvor mange points, de giver, om de udløser instant præmier eller points, som man kan dele med sit sociale netværk og dermed invitere flere med i legen, lyder det i en pressemeddelelse.

Bureauet DDB står bag “Spark Bold”-kampagnen, mens Mindshare har haft ansvaret for Facebook aktivering og –integration og for produktion af app’en i samarbejde med Nodes.

Indsatsen startede I 2010 med fodboldstafetten ”Fra Skagen til København”, men i år var hele teamet omkring brandet enige om, at det var på tide, at give Faxe Kondi’s fans en ny fodboldleg.

Den naturlige løsning blev at lade Faxe Kondi hoppe ned i lommen på målgruppen som en smartphone app.

App’en er en af de første, der kombinerer augmented reality, geo-tagging, gameification, integration med Facebook og instant rewards.

Derfor krævede udviklingen af app’en nye løsninger. F.eks. Var Google Maps  kun I stand til at placere 20.000 bolde.

– Vi havde behov for at placere 3 mio., og derfor måtte vi I processen skifte til Open Street View.  Derudover har det været en udfordring manuelt at justere gps placeringerne for at undgå alt for ufremkommelige placeringer og for at tilpasse ifht.. befolkningstæthed, lyder det fra Mindshare i en pressemeddelelse.

Indtil videre har kampagnen medført, at der er blevet sparket til over 637.922 virtuelle bolde, hvor 176.309 er blevet sparket til inden for de sidste syv dage.