TV2 indgik fornyelig en kodeks, der forbyder reklamer for usunde fødevarer henvendt til børn. Men det forhindrer ikke, at 22.000 børn ser reklamer for mælkesnitter, når ”Varm på is” skøjter over kanalen, som tilfældet var fredag aften.
– Det er ikke et brud med kodeksen. Forbudet gælder kun programmer, der direkte henvender sig til børn, og det gør ”Varm på is” ikke. Det er et familieprogram, forklarer Marianne Pittelkow, der er chef for reklamejura på TV2.
Tv-stationen vil ikke lave et udvidet forbud mod reklamer for usunde fødevarer, selv om børn ser andre programmer end dem, der er omfattet kodeksen.
– Vi kan ikke redde hele verden. Men vi vil gerne hjælpe, og nu er vi startet i det hjørne, hvor børn ser fjernsyn alene, siger Marianne Pittelkow.
Det er tal fra TNS Gallup, der fortæller, at 22.000 af de 587.000 seere, der så ”Varm på is” i fredags var under 13 år. Et talt, der sikkert havde været højere, hvis ikke DR samtidig sendte X-factor.
ac