London International Advertising Awards har aflyst fest og prisoverrækkelse med henvisning til 11. September og usikkerheden i rejsebranchen. Vinderne får i stedet deres diplom og statuetter tilsendt sammen med LIAA’s magasin.
– Vi er en international konkurrence og det ville være uforsvarligt af os at holde en fest hvor en stor del af verdens kreative talenter ikke kan deltage, skriver arrrangørerne i en pressemeddelelse.
Danmark har flest nominerede i film-kategorien. Først og fremmest fordi Robert Boisen & Likeminded er nominerede med 4 Interflora-film og Y&R har fået 3 Energi 2-film med.
I alt har der været indsendt 18 580 bidrag fra 74 lande. Vinderne præsenteres den 12. November.

Danske nomineringer:

Interaktive media:
Reklametjenesten: AIDS-fonden
Framfab: Nike Women

Print:
Advance: Lego Bionicle og Pink Spot – “Pink Spot”
BBDO: Osram og myownshirt.com
D’ARCY: Anoreksiforeningen
DDB : McDonald’s
Geelmuyden Kiese: Penol
Young & Rubicam: “Gorilla”, “Hole in House”

TV/Biograf:
Young & Rubicam: 3 nomineringer for Energi E2
Reklametjenesten: AIDS-fonden
NP3: Nordjyllands Trafikselskab – “Flirt”
Robert Boisen & Likeminded: 4 nomineringer for Interflora
Advance: LEGO Bionicle – “Bionicle Launch”

Emballage design:
Advance: Lego Bionicle Technic 7+